ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Staten står til milliardtab på grønne biler i 2030: “Der er allerede meget store afgiftsrabatter”

Allerede med den nuværende omstilling til grønne biler står staten ifølge nye beregninger til at tabe mellem. 2,4 og 3,6 mia. kr. på bilafgifter i 2030

Med de nuværende regler vil staten miste provenu i 2030, da flere ventes at købe elbiler. Arkivfoto:Dennis Lehmann/Ritzau Scanpix
Med de nuværende regler vil staten miste provenu i 2030, da flere ventes at købe elbiler. Arkivfoto:Dennis Lehmann/Ritzau Scanpix

Der er store beløb i spil, når politikerne mandag modtager Eldrup-kommissionens anbefalinger til at få flere grønne biler i 2030.

Den danske statskasse indkasserer nemlig årligt 50 mia. kr. i bilrelaterede afgifter, og derfor bliver der hurtigt tale om store provenutab, når salget af de grønne biler skubbes i gang.

3,6​

mia. kr. står statskassen ifølge Cepos til at gå glip af fra bilafgifter i 2030

I Energistyrelsens seneste fremskrivning ventes det, at 36 pct. af alle nysolgte personbiler i 2030 vil være elbiler eller plugin-hybrider med de nuværende regler, så de vil udgøre 11 pct. af bilparken. Og alene med den omstilling står statskassen allerede til et tab, som Dansk Energi vurderer vil være på ca. 2,4 mia. kr., mens Cepos regner sig frem til 3,6 mia. kr. i 2030.

“Tallet illustrerer Eldrup-kommissionens hovedpine. Der er allerede meget store afgiftsrabatter ved lavere CO2-udledning fra personbiler. Derfor falder provenuet automatisk i takt med den almindelige udbredelse af elbiler. Og hvis man, som politikerne vil, ønsker at forcere udbredelsen af elbiler endnu mere, så vil det medføre endnu større provenubortfald,” forklarer analysechef i Cepos, Otto Brøns-Petersen.

Elbiler dyrere i kostpris

Ifølge Børsens oplysninger kan Eldrup-kommissionen muligvis vælge at se bort fra de ca. 17 ud af de 50 mia. kr. ud af regnestykket, fordi det er brændstofafgifter. Men det ændrer ikke på, at omstillingen kan blive dyr.

“Man kan ikke nå 1 mio. grønne biler uden subsidier. Det kan ikke lade sig gøre. Men om man så skal bevæge sig over i norske tilstande, hvor man jo har investeret rigtig mange penge i det, ved jeg ikke. Der skal i hvert fald gøres et eller andet for at få kurven op,” siger direktør i VW Danmark Mads Ries Lauvring og tilføjer:

“Jeg tror først, at vi om måske fire-fem år vil se, at elbiler når nogenlunde samme kostpris som konventionelle biler. Den gamle teknologi har vi jo arbejdet med i 100 år, så den er fuldstændig trimmet til, mens vi på de nye elbilmodeller også udvikler helt ny software.”


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis