ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement
1 Hvad er Eldrup-kommissionens opgave?

At levere en konkret strategi for, hvordan regeringens målsætning bedst muligt kan realiseres, samtidig med at det er muligt at fastholde statens provenu. Målsætningen er, at alle nyregistrerede personbiler senest fra 2030 er lavemissionsbiler og fra 2035 nulemissionsbiler. Anders Eldrup har over for Altinget kaldt det “en meget krævende opgave”.

2 Hvad får staten ind i bilafgifter?

Samlet set ca. 50 mia. kr. årligt. Det beløb nævnes i “opgavebeskrivelsen” for kommissionen. Men ifølge beregninger foretaget af Dansk Energi og Cepos vil det beløb med nuværende regler falde omkring 3 mia. kr. i 2030.

3 Hvorfor falder provenuet egentlig ikke mere?

Selvom der ventes flere elbiler, ventes der i de nuværende prognoser også flere biler i det hele taget. Ifølge Energistyrelsens seneste fremskrivning vil den danske bilpark være på 3,35 mio. biler i 2030 mod 2,6 mio. personbiler i dag. Elbilerne ventes at udgøre 36 pct. af personbilsalget i 2030.

4 Var der ikke noget med 1 mio grønne biler i 2030?

Jo, det var et politisk mål for den tidligere VLAK-regering, som Venstre stadig stiler efter, mens Socialdemokratiet tidligere har talt for en halv mio. Men flere eksperter og miljøorganisationer påpeger, at det vigtige egentlig ikke er et højt antal elbiler. Men et lavt antal fossilt drevne biler.

5 Hvad sker der til nytår, hvis der ikke er en aftale?

Den aftale, der i praksis betyder, at det kun er elbiler til mere end 400.000 kr., der betaler afgift, udløber. Men de politikere, Børsen har været i kontakt med, fastslår, at der skal findes en løsning, hvis det ikke lykkes at lande en aftale inden. F.eks. kan man forlænge den nuværende ordning.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis