Michael Lundgaard Thomsen, managing director i Aalborg Portland, der er Danmarks største CO2-udleder,var kritisk, da regeringen lancerede et udspil til en “grøn skattereform” for lidt over to uger siden. Nu hvor et bredt politisk flertal har landet en aftale om skattereformen, vender mundvigene dog noget mere opad på cementchefen.
Bl.a. Klimarådet har anbefalet, at man indfører en ensartet CO2-afgift på 1500 kr. pr. ton CO2-udledning i 2030. Afgiften skal ifølge aftalen være hovedårsagen til, at det kan lade sig gøre at nå reduktionsmålet på 70 pct. i 2030. For at lave en CO2-afgift skal der laves et nyt afgiftssystem, hvor man betaler for den CO2-udledning, man har.
“Vi var kraftigt imod det første udspil på grund af beskatning på energi og ikke CO2-udledning. På den måde var der intet incitament til at fokusere på grøn omstilling. Det er der nu, og jeg er meget positivt stemt over den reform, som nu er fremlagt,” siger Michael Lundgaard Thomsen.
Han henviser til, at regeringen i sit udspil lagde op til at hæve energiafgiften for såkaldte mineralogiske processer, der netop omfatter cementfabrikker, fra 0 til 6 kr. pr. gigajoule i 2025. Afgiften vil stadig blive sat op til dette, men i den endelige aftale står der, at der arbejdes “mod at omlægge energiafgifterne til en mere direkte og ens afgift på CO2e-udledning”. Altså at energiafgifterne potentielt kan blive udfaset igen, i takt med at en ensartet CO2-afgift bliver en realitet.
“Vi var kraftigt imod det første udspil. På grund af beskatning på energi og ikke CO2-udledning
Michael L. Thomsen, managing director, Aalborg Portland
“Vi er meget glade for den udvikling, der har været siden det første udspil,” siger Michael Lundgaard Thomsen.
Meldingen fra Aalborg Portland kommer, efter at finansminister Nicolai Wammen (S) tirsdag landede en aftale om en skattereform med V, K, R og SF.
“I dag præsenterer vi en grøn skattereform og en kickstart, der vil skabe tusindvis af arbejdspladser og forandre dansk erhvervsliv i en grøn retning for altid,” sagde Nicolai Wammen på et pressemøde.
Det spørgsmål, partierne har diskuteret mest, er, om og hvordan der kan indføres en ensartet afgift på CO2, og hvor høj den skal være. Det spørgsmål er endt hos en ekspertgruppe og vil først blive politisk afgjort i 2023. Men Michael Lundgaard Thomsen efterlyser afklaring snart.
“Det er vigtigt, at man bliver færdig i 2021, så virksomhederne ved, hvordan afgiften vil se ud. Vi kan ikke blive ved med at skubbe det foran os. Det er brug for forudsigelighed og transparens,” siger han.
Et andet element i skatteaftalen er, at virksomheder, der står til at få højere energiafgifter fra 2023 og 2025, allerede fra 2021 får mulighed for at investere – evt. i grøn omstilling – via et såkaldt investeringsvindue. Det giver et investeringsfradrag på 116 pct.
Det får roser med på vejen af en af Danmarks andre store CO2-udledere.
kr. pr. gigajoule vil regeringenhæve energiafgiften til for såkaldte mineralogiske processer
“At der er afsat en masse penge til investeringer, er meget positivt. Vi har allerede igangsat investering i en mere bæredygtig produktion, og det kan vi nu fortsætte med,” siger Jakob Jespersen, fabrikschef på Vindø Teglværk, der er en del af Randers Tegl.
Frem til 2025 er der netto tale om midlertidige afgiftslempelser og tilskud til erhvervslivet på ca. 5 mia. kr. Herefter vil de øgede energiafgifter som udgangspunkt betyde indtægter til staten. Men aftalen lægger op til, de skal “tilbageføres virksomhederne og i videst muligt omfang målrettes de hårdest belastede brancher”.
Det er afgørende for Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, hvis parti har en politik om skattestop.
“Hvis vi ikke gør det, så risikerer vi at udhule danske virksomheders konkurrenceevne,” siger han.
“Det er muligt, når du taler grøn omstilling, at lave omprioriteringer inden for skattestoppet, så længe pengene kommer tilbage igen til erhvervslivet,” tilføjer Ellemann-Jensen.
