Fra 2500 til 31.000 selskaber på bare ét år. Eller mere end en tolvdobling.
Det er denopsigtsvækkende statusfor, hvor mange danske koncerner, der i 2019 har sagt ja til, at de har pligt til at lave dyr, tung dokumentation af deres interne afregningspriser, såkaldt transfer pricing-dokumentation.
“Ud fra de oplysninger, vi har, har mange af dem sat krydset forkert
Sune Lauritzen, underdirektør i Skattestyrelsen
Men både Skattestyrelsen og eksperter vurderer nu, at eksplosionen skyldes en ulykkelig misforståelse fra selskabernes side efter en regelændring i 2019, så selskaberne faktisk slet ikke har pligt til at lave papirerne.
“Vi undrer os også over tallene. Vi har lavet nogle stikprøver, og ud fra de oplysninger, vi har, har mange af dem har sat krydset forkert,” siger Sune Lauritzen, underdirektør i Skattestyrelsen, der nu sætter en målrettet oplysningskampagne i værk.
Frygter I ikke, at mange allerede er gået i gang med et dyrt stykke arbejde, som de ikke har pligt til at lave?
“Vi tror ikke, at det er tilfældet. Vi tror, at der alene er tale om en fejlregistrering i oplysningsskemaet, selvom vi selvfølgelig ikke kan vide det med sikkerhed. Men det er klart, at det ville være ulykkeligt, hvis et stort antal virksomheder har udarbejdet en dokumentation, som de ikke har pligt til,” siger Sune Lauritzen.
gange så mange virksomheder har i 2019 sagt ja til at skulle lave tp-dokumentation som året før
Koncerner har pligt til at oplyse om typen og størrelsen på de interne handler i koncernen, altså en oplysningspligt.
Men de skal også oplyse, om de har pligt til at dokumentere, at priserne i handlerne er sat til markedspriser, altså en dokumentationspligt – og det er den tunge del, der trækker tænder ud og koster mange penge.
Dokumentationspligten omfatter dog kun større koncerner, der enten har mere end 250 ansatte eller både har en balance på over 125 mio. kr. og en omsætning over 250 mio. kr.
I 2019 blev en bagatelgrænse på 5 mio. kr. fjernet, når det gælder selve oplysningspligten, så mange flere skal tage stilling, og det er her, det er gået galt, når tallet er eksploderet, vurderer Skattestyrelsen.
Det er Troels Kjølby Nielsen, skattepartner i PwC, enig i.
“Mange selskaber har blandet pligterne sammen. Det skifte, der er sket i 2019, handler helt evident om de små selskaber, hovedaktionærer og så videre. Det kræver nogle ret store koncerner, før man er fanget af dokumentationspligt,” siger Troels Kjølby Nielsen.
I DI mener skattepolitisk chef Jacob Bræstrup, at den barokke situation gør det endnu mere presserende at fjerne dokumentationspligten for danske selskaber, der handler med hinanden, og hvor prissætningen alligevel ikke ændrer på skatten.
