Tusindvis af danskere, der kører rundt i en leaset firmabil, vil blive ramt af store, uventede skattesmæk, der i værste fald kan løbe helt op i 60-70.000 kr. over tre år.
Det er bundlinjen, efter at skatteminister Morten Bødskov (S) har afvist at justere på et kontroversielt lovindgreb om skat af leasede firmabiler.
Et indgreb, der lapper et skattehul, men som ifølge en stribe af kritiske høringssvar er så dårligt udført, at det også skaber nye huller, skævheder og bøvl.
Alle partier, bortset fra K og LA
I en ny betænkning til lovforslaget, der skal til tredjebehandling og vedtagelse i Folketinget torsdag, fremgår det, at skatteministeren har alle partier med sig, bortset fra De Konservative, Liberal Alliance og Nye Borgerlige.
”Leasing skal ikke bruges til spekulation i skatterabatter. Derfor skal beskatningen af fri bil svare til det, det koster selv at holde en tilsvarende bil. Det opnår vi med dette lovforslag,” skriver Morten Bødskov i et skriftligt citat til Børsen.
Han tilføjer:
"Med lovforslaget afgrænser vi klart og enkelt, hvem der bliver omfattet af lovændringen. Dermed trækker vi en klar streg i sandet uden at ramme leasingbiler, der allerede beskattes som fri bil."
Ministeren forholder sig dermed ikke til den skattefælde i lovforslaget, som vil udløse store, uventede skattesmæk til tusindvis danskere.
Ufrivillig klemme
De havner i en ufrivillig klemme, fordi de har skrevet under på en bindende, ny leasingkontrakt sidste efterår, før de kunne vide, at S-regeringen som en del af finansloven ville hæve skatten på leasede firmabiler.
Lovforslaget strammer nemlig skatten på biler, der leveres efter 1. februar, og det vil typisk også omfatte biler, der er bestilt i oktober og november, og som der er lang leveringstid på.
Der findes omkring 70.000 leasede firmabiler i Danmark, og hvis en typisk leasingperiode er 36 måneder, så er der hver måned et par tusinde danskere, der bestiller ny bil.
Mellem 2000 og 4000 danskere
Derfor havner et sted mellem 2000 og 4000 danskere efter alt at dømme i skattefælden, hvor de har leaset firmabil ud fra deres budget, men hvor de nu får en stor ekstra skatteregning med på vejen.
En af dem er Michael Lauge Christensen fra Vejle, der 11. november sidste år satte sin signatur på en aftale om at lease en Mercedes C220 stationcar med levering 1. april i år. Han kan se frem til at betale 25-30.000 kr. mere i skat, end han havde udsigt til i november.
"Jeg synes, det er noget rod. Jeg arbejder med salg. Hvis jeg behandlede mine kunder på den måde, havde jeg dem ikke længere," sagde han til Børsen 17. januar.
For besværligt
Så hvorfor ikke bare lave en ordning, hvor de, der kan fremvise en underskrevet kontrakt fra tiden før lovforslaget, slipper for ekstra skat, der presser budgettet?
Skatteministeriet henviser her til et svar fra ministeren til Folketingets skatteudvalg, hvor Morten Bødskov skriver:
"Om man har en bil til privat rådighed fra og med en given dato - den 1. februar 2020 eller fra et senere tidspunkt - er en relativ enkel og entydig afgrænsning. Særlige overgangsregler - fx baseret på bestillingstidspunktet - vil indebære øget behov for dokumentation, fortolkning m.v. i flere år fremover, ligesom visse persongrupper, feks. ansatte hovedaktionærer, vil have mulighed for at planlægge leasing af biler til levering lang tid ud i fremtiden."
Han fortsætter:
"Jeg finder det på denne baggrund ikke hensigtsmæssigt at ændre forslagets nuværende relativt klare og entydige afgrænsning af, hvem forslaget omfatter."
"Hvor der er vilje, er der vej"
Men at bruge teknisk bøvl som halmstrå er for tyndt, mener Jens Neustrup Simonsen, formand for fagforeningen Business Danmark, hvor mange sælgere er medlemmer.
”Hvor der er vilje, er der vej. Det er stærkt kritisabelt, at man sætter nemhed for systemet højere end fairness over for borgerne. Specielt når det handler om så mange penge, og når aftalerne er indgået uden viden om konsekvenserne, og det vil være så nemt at dokumentere, hvornår aftalen er indgået,” siger han.
Niels Sonne, statsaut. revisor i Deloitte og specialist i beskatning af medarbejdere, vurderer også, at den korte proces skaber problemer.
"Der har været en kort høringsproces, lovforslaget bliver så fremsat 20. december, og det får virkning fra 1. februar. Det er en meget kort frist, når man tænker på, at der måske er fire måneders leveringstid på en firmabil," siger Niels Sonne.
Leasingbranche: Ingen kender deres skat fra start
Christian Brandt, direktør i Finans og Leasing, er heller ikke imponeret. Han hæfter sig også ved den usikkerhed, der rammer alle fremover. For ingen kan være sikre på, hvad de skal betale i skat, når de får deres firmabil.
Kernen i indgrebet er nemlig, at der skal laves en genberegning af firmabilens reelle markedsværdi efter fire måneder, og den vil typisk være højere end købsprisen fra leasingfirmaet, der får store flåderabatter.
Derfor står beskatningsgrundlaget for en leaset firmabil til at stige med omkring 27.000 kr. i snit, vurderer Skatteministeriet. Men det kan sagtens lande både højere og lavere.
Forventer 100 mio kr. i kassen
Den usikkerhed kunne man fjerne ved at bruge listepriser og så reducere skatteprocenten, så det ikke ender med at blive til en pengemaskine for staten. Selv med det nuværende indgreb forventer Skatteministeriet, at der ruller 100 mio. kr. ekstra i statskassen hvert år.
"Det er mit indtryk, at der blandt politikerne er stor forståelse for Finans og Leasings forskellige synspunkter om, at stramningen af beskatningen af fri bil i det mindste er udformet meget uhensigtsmæssigt, men at man sidder i den klemme, at man har brugt pengene på finansloven og derfor er bundet af det," siger Christian Brandt.
Han fortsætter:
"Det har gjort, at man ikke har fundet tid til at finde en løsning for eksempel ved brug af listepriser for i det mindste at kunne få beskatningen på plads ved udlevering af bilen, og dermed også sikre at samme bil ikke som følge af skønsmæssig genberegning får forskellige bilbeskatninger efter fire måneder"
Venstre: Nødvendigt, men uskønt
Louise Schack Elholm, Venstres skatteordfører, understreger, at det vigtigste for Venstre er at få hullet lukket, men hun er ærgerlig over, at forslaget har nogle grimme bivirkninger.
"Vi synes jo ikke, at der skal være et hul i lovgivningen for hverken privatbiler eller leasede firmabiler. Men vi så gerne, at man løste problemet i forhold til dem, der kommer i klemme," siger Louise Schack Elholm.
Men så burde I vel presse en ændring igennem ved at kræve, at alle, der har underskrevet en kontrakt, før lovforslaget blev kendt, ikke bliver omfattet af forslaget?
"Det plejer at være ret firkantet, når det handler om en finanslovaftale. Så skal man enten stemme for eller imod, og det er svært at få dem til at ændre holdning."
Bøvl med beregningssystem
Christian Brandt mener, at man burde have ventet med forslaget.
"Parallelt venter alle i spænding på Eldrup-kommissionens udspil til sommer, som formentlig vil udløse fundamentale ændringer i beskatningen. Den kolossale forvirring er meget uheldig, også for omlægningen til grønne biler, hvor firmabilisterne er en helt afgørende faktor. Vi må endnu en gang opfordre til langsigtede og ordentligt gennemtænkte løsninger," siger Christian Brandt.
Det er bundlinjen, efter at skatteminister Morten Bødskov (S) har afvist at justere på et kontroversielt lovindgreb om skat af leasede firmabiler.
Et indgreb, der lapper et skattehul, men som ifølge en stribe af kritiske høringssvar er så dårligt udført, at det også skaber nye huller, skævheder og bøvl.
Alle partier, bortset fra K og LA
I en ny betænkning til lovforslaget, der skal til tredjebehandling og vedtagelse i Folketinget torsdag, fremgår det, at skatteministeren har alle partier med sig, bortset fra De Konservative, Liberal Alliance og Nye Borgerlige.
”Leasing skal ikke bruges til spekulation i skatterabatter. Derfor skal beskatningen af fri bil svare til det, det koster selv at holde en tilsvarende bil. Det opnår vi med dette lovforslag,” skriver Morten Bødskov i et skriftligt citat til Børsen.
Han tilføjer:
"Med lovforslaget afgrænser vi klart og enkelt, hvem der bliver omfattet af lovændringen. Dermed trækker vi en klar streg i sandet uden at ramme leasingbiler, der allerede beskattes som fri bil."
Ministeren forholder sig dermed ikke til den skattefælde i lovforslaget, som vil udløse store, uventede skattesmæk til tusindvis danskere.
Ufrivillig klemme
De havner i en ufrivillig klemme, fordi de har skrevet under på en bindende, ny leasingkontrakt sidste efterår, før de kunne vide, at S-regeringen som en del af finansloven ville hæve skatten på leasede firmabiler.
Lovforslaget strammer nemlig skatten på biler, der leveres efter 1. februar, og det vil typisk også omfatte biler, der er bestilt i oktober og november, og som der er lang leveringstid på.
"Det er stærkt kritisabelt, at man sætter nemhed for systemet højere end fairness over for borgerne"
Jens Neustrup Simonsen, formand for Business Danmark
Der findes omkring 70.000 leasede firmabiler i Danmark, og hvis en typisk leasingperiode er 36 måneder, så er der hver måned et par tusinde danskere, der bestiller ny bil.
Mellem 2000 og 4000 danskere
Derfor havner et sted mellem 2000 og 4000 danskere efter alt at dømme i skattefælden, hvor de har leaset firmabil ud fra deres budget, men hvor de nu får en stor ekstra skatteregning med på vejen.
En af dem er Michael Lauge Christensen fra Vejle, der 11. november sidste år satte sin signatur på en aftale om at lease en Mercedes C220 stationcar med levering 1. april i år. Han kan se frem til at betale 25-30.000 kr. mere i skat, end han havde udsigt til i november.
"Jeg synes, det er noget rod. Jeg arbejder med salg. Hvis jeg behandlede mine kunder på den måde, havde jeg dem ikke længere," sagde han til Børsen 17. januar.
For besværligt
Så hvorfor ikke bare lave en ordning, hvor de, der kan fremvise en underskrevet kontrakt fra tiden før lovforslaget, slipper for ekstra skat, der presser budgettet?
Skatteministeriet henviser her til et svar fra ministeren til Folketingets skatteudvalg, hvor Morten Bødskov skriver:
"Om man har en bil til privat rådighed fra og med en given dato - den 1. februar 2020 eller fra et senere tidspunkt - er en relativ enkel og entydig afgrænsning. Særlige overgangsregler - fx baseret på bestillingstidspunktet - vil indebære øget behov for dokumentation, fortolkning m.v. i flere år fremover, ligesom visse persongrupper, feks. ansatte hovedaktionærer, vil have mulighed for at planlægge leasing af biler til levering lang tid ud i fremtiden."
Han fortsætter:
"Jeg finder det på denne baggrund ikke hensigtsmæssigt at ændre forslagets nuværende relativt klare og entydige afgrænsning af, hvem forslaget omfatter."
"Hvor der er vilje, er der vej"
Men at bruge teknisk bøvl som halmstrå er for tyndt, mener Jens Neustrup Simonsen, formand for fagforeningen Business Danmark, hvor mange sælgere er medlemmer.
”Hvor der er vilje, er der vej. Det er stærkt kritisabelt, at man sætter nemhed for systemet højere end fairness over for borgerne. Specielt når det handler om så mange penge, og når aftalerne er indgået uden viden om konsekvenserne, og det vil være så nemt at dokumentere, hvornår aftalen er indgået,” siger han.
Niels Sonne, statsaut. revisor i Deloitte og specialist i beskatning af medarbejdere, vurderer også, at den korte proces skaber problemer.
"Der har været en kort høringsproces, lovforslaget bliver så fremsat 20. december, og det får virkning fra 1. februar. Det er en meget kort frist, når man tænker på, at der måske er fire måneders leveringstid på en firmabil," siger Niels Sonne.
Leasingbranche: Ingen kender deres skat fra start
Christian Brandt, direktør i Finans og Leasing, er heller ikke imponeret. Han hæfter sig også ved den usikkerhed, der rammer alle fremover. For ingen kan være sikre på, hvad de skal betale i skat, når de får deres firmabil.
Kernen i indgrebet er nemlig, at der skal laves en genberegning af firmabilens reelle markedsværdi efter fire måneder, og den vil typisk være højere end købsprisen fra leasingfirmaet, der får store flåderabatter.
Derfor står beskatningsgrundlaget for en leaset firmabil til at stige med omkring 27.000 kr. i snit, vurderer Skatteministeriet. Men det kan sagtens lande både højere og lavere.
Forventer 100 mio kr. i kassen
Den usikkerhed kunne man fjerne ved at bruge listepriser og så reducere skatteprocenten, så det ikke ender med at blive til en pengemaskine for staten. Selv med det nuværende indgreb forventer Skatteministeriet, at der ruller 100 mio. kr. ekstra i statskassen hvert år.
"Det er mit indtryk, at der blandt politikerne er stor forståelse for Finans og Leasings forskellige synspunkter om, at stramningen af beskatningen af fri bil i det mindste er udformet meget uhensigtsmæssigt, men at man sidder i den klemme, at man har brugt pengene på finansloven og derfor er bundet af det," siger Christian Brandt.
Han fortsætter:
"Det har gjort, at man ikke har fundet tid til at finde en løsning for eksempel ved brug af listepriser for i det mindste at kunne få beskatningen på plads ved udlevering af bilen, og dermed også sikre at samme bil ikke som følge af skønsmæssig genberegning får forskellige bilbeskatninger efter fire måneder"
Venstre: Nødvendigt, men uskønt
Louise Schack Elholm, Venstres skatteordfører, understreger, at det vigtigste for Venstre er at få hullet lukket, men hun er ærgerlig over, at forslaget har nogle grimme bivirkninger.
"Vi synes jo ikke, at der skal være et hul i lovgivningen for hverken privatbiler eller leasede firmabiler. Men vi så gerne, at man løste problemet i forhold til dem, der kommer i klemme," siger Louise Schack Elholm.
Men så burde I vel presse en ændring igennem ved at kræve, at alle, der har underskrevet en kontrakt, før lovforslaget blev kendt, ikke bliver omfattet af forslaget?
"Det plejer at være ret firkantet, når det handler om en finanslovaftale. Så skal man enten stemme for eller imod, og det er svært at få dem til at ændre holdning."
Bøvl med beregningssystem
Christian Brandt mener, at man burde have ventet med forslaget.
"Parallelt venter alle i spænding på Eldrup-kommissionens udspil til sommer, som formentlig vil udløse fundamentale ændringer i beskatningen. Den kolossale forvirring er meget uheldig, også for omlægningen til grønne biler, hvor firmabilisterne er en helt afgørende faktor. Vi må endnu en gang opfordre til langsigtede og ordentligt gennemtænkte løsninger," siger Christian Brandt.
