Danske selskaber med udenlandske døtre eller mødre har mærket skattemyndighedernes varme ånde i nakken i årevis.
Nu viser en ny rapport fra Skattestyrelsen, at danske selskaber siden 2010 har fået hævet deres skattepligtige indkomster for hele 81,2 mia. kr. i såkaldte transfer pricing-sager. Og det er vel at mærke, efter at alle sagerne med nedsættelser er trukket fra.
Kenneth Joensen, fagdirektør i Skattestyrelsen, lægger ikke skjul på, at området er vokset kraftigt.
“Skattestyrelsen har tabt alle de principielle sager, der indtil nu har taget turen hele vejen op til Højesteret
Arne Møllin Ottosen, partner i Kromann Reumert
“Der er sket en stigning i både danske selskaber, der har datterselskaber i udlandet, og udenlandske selskaber, der har datterselskaber i Danmark. Så puljen af mulige sager er klart steget. Det øger arbejdet og kompleksiteten hos os,” siger Kenneth Joensen.
Transfer pricing handler om at sætte de rigtige markedspriser, når selskaber i samme koncern handler med hinanden på tværs af grænserne. Hvis de interne handelspriser er skæve, kan en koncern flytte skattepligtig indkomst til billigere skatteklimaer.
Skattestyrelsen har også for første gang gjort op, hvor mange af forhøjelserne der er tabt i retssager. Men det drejer sig kun om 0,9 mia. kr., der er ført retur.
“Jeg er ikke så optaget af selve tallet. Vores opgave er at sikre, at virksomhederne betaler den skat, de skal. Det her er i bund og grund en beskrivelse af, hvad vores arbejde har ført til. Så må andre bedømme, om det er godt eller skidt,” siger Kenneth Joensen.
Med en selskabsskat, der har svinget mellem 22 og 25 pct. i perioden, kan man groft sagt sige, at der må være løbet omkring 20 mia. kr. ekstra i statskassen. Helt så simpelt er det dog ikke på grund af regler om sambeskatning og modregning i underskud.
mia. kr. i indkomstforhøjelser er stadig på usikker grund via retssager og udenlandsk armlægning
Og så er der det faktum, at der stadig er en del retsopgør i gang. Lige nu bliver der kæmpet om indkomstforhøjelser for 23,3 mia. kr. ved de danske domstole. Derudover er der såkaldte MAP-sager, hvor danske skattemyndigheder lægger arm med deres udenlandske kolleger om provenuerne. I den kasse ligger der sager for endnu 26,4 mia. kr.
Dermed er der usikkerhed om op mod 50 mia. kr.
Arne Møllin Ottosen, partner i advokatfirmaet Kromann Reumert, undrer sig over, at trods alt relativt få udfordrer de store forhøjelser, der kan være voldsomt dyre i ekstra skat. Især i lyset af at selskaberne ofte har fået professionel rådgivning fra specialister i revisions- og advokathuse til deres setup.
“Selvfølgelig er der nogle af Skattestyrelsens afgørelser, der bare er rigtige. Sådan skal det jo da også helst være. Men det er også interessant at se, at Skattestyrelsen har tabt alle de principielle sager, der indtil nu har taget turen hele vejen op til Højesteret,” siger Arne Møllin Ottosen.
Han fortsætter:
“Derfor kan det godt undre lidt, at der er så mange virksomheder, der ikke vil udfordre indkomstforhøjelsen, men blot vælger at sige, at det må de finde sig i.”
I juli vandt skokoncernen Ecco en sag i Højesteret, som havde været hele 14 år undervejs. Men i sidste ende havde koncernen brugt mindst lige så mange ressourcer på det lange retsopgør, som Ecco fik ud af at vinde sagen.
Senest er energigiganten Ørsted blevet ramt hårdt af et nyt skattekrav på 6,6 mia. kr., der handler om to britiske vindmølleprojekter. Ørsted ønsker ikke at uddybe, hvordan selskabet ser på udsigten til et langvarigt retsopgør.
Jacob Bræstrup, skattepolitisk chef i Dansk Industri, understreger, at det er ekstremt vigtigt, at de danske skatteregler kommer til at ligne de udenlandske standarder mere for at nedbringe bøvl og konflikter.
