SENESTE NYT KURSER Bliv kunde
Politik

Så skævt har økonomernes renteprognoser ramt: "Vi er blevet taget med bukserne nede, og det har været helt forkert"

Rentebunden er nået. Det er nu, du skal låse din boligrente fast. Pilen peger kun en vej, og det er opad.

Sådan har det lydt fra økonomerne, der i årevis har spået, at renterne ville stige, mens det har vist sig at gå lige modsat.

“Jeg bøjer nakken,” siger Martin Lundholm, chefanalytiker i Spar Nord, i dag om den renteprognose, han sendte ud 25. april 2018.

Læs også: Lars Rohde: Intet tyder på højere renter det næste årti
“Meget tyder på, at vi er forbi rentebunden, og at 2018 bliver et vendepunkt i forhold til den seneste periode med historisk lave renter,” lød vurderingen fra Spar Nord dengang.

Det fik Martin Lundholm til at give boligejerne det råd at udnytte “det aktuelle gyldne vindue til at få skiftet til fast rente”.

19 måneder senere er renten dog ikke steget, men i stedet faldet. Dem, der lyttede til Martin Lundholms råd fik et 30-årigt realkreditlån med 2 pct. i rente. I dag kan man slippe med 1 pct., og for blot et par måneder siden var renten helt nede i 0,5 pct.

De skæve prognoser

Spar Nord står ikke alene med det skæve renteskøn.

Faktisk er det svært at finde økonomer, der i begyndelsen af 2018 ikke mente, at renten skulle op.
I Nykredit var vurderingen 2. juli 2018, at renten på et 30-årigt boliglån ved udgangen af 2019 ville ligge på 3 pct. Men det kunne, vurderer Nykredit dengang, også ende med at gå hurtigere, så renten i dag i stedet ville være helt oppe på 4-4,5 pct.

Kun en recession i USA kunne få Nykredit til at forestille sig lavere renter end i sommeren 2018.

“Vi kommer til at tage fejl en gang imellem. Verden udvikler sig på en anden måde end vi har beskrevet,” siger Frederik Engholm, chefstrateg og ansvarlig for Nykredits renteprognoser.

Ligesom Spar Nord var også Nykredit ude med en anbefaling af, at “det kan være en god idé at låse renten fast nu”.

Læs også: Lars Rohde: "Vi forsøger at skubbe med en snor. Nemlig at stimulere økonomien alene ved pengepolitik. Finanspolitikken skal overtage en kraftigere del"
Et synspunkt som også Jyske Bank delte:

“Muligheden bliver ikke bedre,” lød det 6. juli 2018 fra boligøkonom Mikkel Høegh.

Han anerkender, at det ikke var et ubetinget godt råd.

“Det viser, at man skal passe på med at have en alt for håndfast mening om renten,” siger han i dag.

Hoppet i med begge ben

Men hvorfor er økonomernes renteskøn endt med at ramme så skævt?

Forklaringen fra Spar Nord, Nykredit og Jyske Bank er de samme to ting. De havde ikke forudset den globale afmatning, der ramte verdensøkonomien i andet halvår af 2018, som fik centralbankerne til at sænke de korte renter.

Men samtidig har de også undervurderet de underliggende strukturelle forhold, der har trukket renterne ned.

“Det er to ting, der gør, at vi vader i med begge ben og oplever noget, vi overhovedet ikke kunne drømme om,” siger Martin Lundholm.

“Det kan lyde som om, at jeg sidder og vasker fingre og bortforklarer. Men det gør jeg ikke. Jeg anerkender fuldt ud, at vi er blevet taget med bukserne nede, og det har været helt forkert.”

Læs også: Microsoft-direktør: Der mangler gode idéer - ikke penge
Frederik Engholm siger, at mange økonomer har undervurderet det fald i det underliggende naturlige renteniveau, som bl.a. Nationalbanken har påpeget.

“Problemet er, at vi alle sammen famler lidt efter, hvad det er for en verden, vi står i efter finanskrisen,” siger han.

Samme forklaring har de i Nordea, der også mente, at rentebunden var nået i 2018.

“Jeg ved godt, at vi har sagt det før, men jeg tror ikke, at vi kommer til at se rentebunden igen,” sagde chefanalytiker Jan Størup Nielsen til Berlingske 30. januar 2018.

Hvordan kunne du tage så meget fejl?

“Det er en ny verden. En verden, vi aldrig har prøvet før, at have så lave renter i så lang tid. Når man kommer ind i en ny verden, hvor man ikke har været før, har man en tendens til, når man laver de her prognoser, at man gerne vil have verden tilbage til noget, man kender,” siger Jan Størup.

“Det kan vi ikke vide”

Men hvad forventer økonomerne så, når de kigger fremad?

Læs også: ATP bekymret for bobletendens i alternative investeringer: "Lave renter over lang tid har den fare i sig, at vi bliver risikoblinde"
I august og september ramte renterne de foreløbige bundrekorder, da et 30-årigt fastforrentet boliglån med en rente på 0,5 pct. handlede tæt på kurs 99, og renten på en 10-årig dansk statsobligation havde en rente på -0,7 pct.

Mikkel Høegh, tror du så, at det denne gang var den rigtige rentebund vi så?

“Det må vi sige, belært af historien, at det kan vi ikke vide,” siger Mikkel Høegh.

Det stemmer Martin Lundholm i:

“Det tør jeg ikke lægge hovedet på blokken for. Jeg har lært, at tingene kan overgå det, man selv synes burde være fornuftigt,” siger han.

Så forsigtig mener Jan Størup ikke, at der er grund til at være. I Nordeas nyeste prognose forventer de ikke, at renterne vil falde tilbage igen, så et boliglån med 0,5 pct. i rente igen bliver mere attraktivt end 1 pct.-lånet:

“Det er med risiko for, at vi snakker sammen igen om et år, men vi tror ikke, at vi skal ned og teste de niveauer vi havde i august og september,” siger Nordea-analytikeren.

1_52780_picture_985_1.jpg

Andre læser også

BØRSEN

Nyhedsbreve

Tilmeld dig Børsens nyhedsbreve her

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

BØRSEN

Investor

Podcast

BØRSEN

Morgenbriefing

BØRSEN

Topchefernes strategi

Podcast

BØRSEN

Longreads

BØRSEN

Selvstændig

Podcast