Lars Rohde: "Vi forsøger at skubbe med en snor. Nemlig at stimulere økonomien alene ved pengepolitik. Finanspolitikken skal overtage en kraftigere del"

391798_16_9_large_761.jpg
Politik
Eksklusivt for kunder
26. nov 2019 KL. 9:00
Der er ikke meget mere, som centralbankerne kan gøre for at stimulere økonomien. Renten er i bund, i Europa endda negativ, og der er ikke noget, der tyder på, at det bliver mærkbart anderledes foreløbig.

Derfor er det op til politikerne at holde hånden under økonomien, når den næste krise rammer. Det mener nationalbankdirektør Lars Rohde.

“Vi sidder i en situation, hvor vi forsøger at skubbe med en snor. Nemlig at stimulere økonomien alene ved pengepolitik. Det er en forholdsvis vanskelig sag. Finanspolitikken skal overtage en kraftigere del,” siger Lars Rohde i en rundbordssamtale om de lave renter arrangeret af Børsen.


Dermed lægger han sig op ad den afgåede chef for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi, der har opfordret til, at politikerne tager over efter ti år, hvor pengepolitikken har haft hovedansvaret for at trække Europa fri af finanskrisen.

“Større finanspolitisk råderum"

Nationalbanken vurderer, at de lave renter skyldes strukturelle forhold, der gør det svært at se, at renten skal stige mærkbart de næste fem eller ti år. Det gør det svært for centralbankerne at føre pengepolitik, men øger til gengæld manøvrerummet for politikerne, mener Nationalbanken:

“Netop fordi vi har strukturelt lave renter, er der ikke den samme gældsdynamik nu, som der f.eks. var for 30 år siden. Der er et eller andet sted mere finanspolitisk råderum,” siger Lars Rohde.

Han mener også, at det bør spille ind på de danske politikeres overvejelser, at renten på statsgæld er negativ.

“Det ser ud som om, at det er et rigtig godt tidspunkt at lave infrastrukturinvesteringer og tilsvarende. Noget der på den brede bane er kapacitetsudbyggende og som på den længere bane måske kan få
produktiviteten op,” siger Lars Rohde.

Det er ikke kun Nationalbanken, der ser behov for et rolleskifte fra centralbanker til politikere. Vismand og økonomiprofessor Carl-Johan Dalgaard deler vurderingen:

“Vi er ikke en gang sikre på, at den traditionelle form for pengepolitik virker stimulerende, hvis man bedriver den som man har gjort,” siger Carl-Johan Dalgaard.

"Ender uværgerligt med at tale finanspolitik"

Også Danske Banks finansdirektør Jacob Aarup-Andersen mener, at de lave renter er en stor udfordring for den økonomiske politik:

“Det er svært at se, hvad det pengepolitiske råderum er herfra. Når vi har interne diskussioner om, hvor langt ned de negative renter kan gå, så tror vi, at vi nærmer os niveauet. Så ender man uvægerligt med at tale finanspolitik,” siger Jacob Aarup-Andersen.

Men, understreger han, det er næppe sådan, at finanspolitikken uden videre kan overtage centralbankernes rolle. For politikerne er styret af mange flere hensyn end centralbankerne – ikke mindst at de skal genvælges:

“Det er bare svært. For pengepolitik er noget, der kan håndteres af mennesker, der sidder med en langsigtet horisont. Mens der finanspolitisk nogle gange kan være begrænsninger for at se længere frem,” siger Jacob Aarup-Andersen.

For tidligt at lempe

Både de økonomiske vismænd og Nationalbanken har i deres seneste prognoser frarådet de danske politikere nu og her at træde på den finanspolitiske speeder – altså bruge flere penge. I stedet mener de, at regeringen foreløbig skal fastholde den nuværende kurs.

Der er kommet så mange flere danskere i job siden 2013, at der er få ledige tilbage for virksomhederne at ansætte. Og trods afmatningen i den globale økonomi, er der derfor risiko for, at det fører til en overophedning med kamp om medarbejderne og accelererende lønninger, hvis de danske politikere lemper finanspolitikken nu, vurderer vismændene og Nationalbanken.

Det bliver først for alvor relevant med en større lempelse af finanspolitikken, når den næste krise rammer, mener Nationalbanken.

På et pressemøde i september sagde Mario Draghi ellers, at “det er på høje tid, at finanspolitikken tager over” i de lande, der har lav gæld og råd til det:

“På baggrund af de svækkede økonomiske udsigter og de stadig udtalte nedadrettede risici, bør regeringer med et finanspolitisk råderum handle effektivt og rettidigt,” lød det fra Mario Draghi, der siden er blevet afløst af Christine Lagarde som ECB-chef.

- Lars Rohde, er vi ikke et af de lande, der sigtes til, som burde træde på speederen?

“Der er nogle fordele ved at være små,” lyder det korte svar fra Lars Rohde.

“Flinke folk der lemper”

To af de store lande, som har fået opfordringer til at bruge flere penge for at afhjælpe en anstrengt pengepolitik i Europa, er Tyskland og Holland. Netop de to lande lemper finanspolitikken i 2020, selvom de egentlig står i samme situation som Danmark.

“De har råd til det, for de har en lav statsgæld. På den anden side er både Holland og Tyskland inde i en højkonjunktur, så det er flinke folk, der lemper,” siger Lars Rohde.

Han forklarer, at hovedanbefalingen fra Nationalbanken er at politikerne skal lade de såkaldte automatiske stabilisatorer virke – det vil sige lade skatteindtægterne falde og udgifterne til dagpenge stige, når der bliver flere ledige under en afmatning eller krise.

Og når alt er sagt, har han ligesom Jacob Aarup-Andersen også sine reservationer ved, hvor god en afløser politikerne reelt kan være for centralbankerne.

“Jeg deler fuldt ud synspunktet om, at der - specielt med offentlige investeringer - er et meget ubehageligt time-lag som gør, at fra det tidspunkt, hvor man ønsker at bruge det – af gode grunde – og til at det bliver effektueret, der kan der gå lang tid og være en helt anden makroøkonomisk situation, end da man havde overvejelsen. Det er et af problemerne selv med de bedste intentioner,” siger Lars Rohde.