Der kommer ingen stramninger fra regeringens hånd, selvom Nationalbanken nu kommer med to helt konkrete bud på indgreb, der skal afværge opbygningen af en mulig ny boligboble.
Nationalbanken lagde med en ny rapport torsdag op til, at regeringen bør stramme lånereglerne ved at øge udbetalingskravet for boligkøbere fra de nuværende 5 pct. og samtidig stille krav om, at højt gældsatte boligejere afdrager på deres gæld.
“Ingen har en interesse i, at der opbygger sig en ny boligboble. Det er dårligt for boligejerne, det er dårligt for realøkonomien, det er dårligt for alle danskere
Christian Rabjerg,finansordføreriSocialdemokratiet
Men det er der ingen planer om, understreger Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg, der i erhvervsminister Simon Kollerups (S) fravær svarer på spørgsmål fra Børsen.
Nationalbanken beder jer overveje at stramme på to konkrete områder på lånereguleringen. Vil I gøre det?
“Det gør indtryk, når tunge stemmer i den økonomiske debat giver deres besyv med, og det gælder også Nationalbanken. Men det ændrer ikke på, at vi for nuværende ikke har nogen konkrete planer om indgreb, fordi det er regeringens vurdering, at vi ser et udsving i priserne, som er midlertidigt,” siger Christian Rabjerg.
Han tilføjer, at regeringen forventer, at boligpriserne kun vil stige med omkring 3 pct. næste år, og at det ligner niveauet fra før coronakrisen.
Ifølge Rabjerg er priserne steget så meget det seneste år af tre grunde. For det første er folk økonomisk trygge og har ikke mistet jobbet under coronakrisen. For det andet har de været hjemmearbejdende i lang tid og har ikke har haft så mange andre forbrugsmuligheder end boligen. Og for det tredje har renten været superlav i perioden.
Men de sidste to ting er ved at ændre sig, understreger finansordføreren, og stigende renter og flere forbrugsmuligheder vil lægge en dyne hen over nye prisstigninger, forventer han.
Nationalbanken skriver i sin rapport, at der er basis for fortsatte prisstigninger. Det er I uenige i?
“Regeringens vurdering er, at vi til næste år vil se en meget mere balanceret udvikling, og at det, vi ser nu, er et midlertidigt udsving. Og de vigtigste indikatorer er langt væk fra den situation, vi så under finanskrisen. Vi har set en meget lavere udlånsvækst, og danskerne har sparet mere op og har en lavere boligbyrde,” siger Christian Rabjerg.
pct. er udbetalingskravet for boligkøbere. Men det bør regeringen overveje at sætte opfor at bremse vilde prisstigninger på boligmarkedet, vurderer Nationalbanken
Han tilføjer dog:
“Men det er klart, at vi følger udviklingen tæt, og det kommer vi også til at gøre i den kommende tid.”
Så hvis boligpriserne mod jeres forventning bliver ved med at stige kraftigt, så griber I ind?
“Det kommer jeg ikke til at foruddiskontere nu. Men vi følger selvfølgelig udviklingen tæt. Ingen har en interesse i, at der opbygger sig en ny boligboble. Det er dårligt for boligejerne, det er dårligt for realøkonomien, det er dårligt for alle danskere,” siger Christian Rabjerg.
I har en boblevagthund, der hedder Det Systemiske Risikoråd. Og rådet har sagt, at på det næste møde i juni vil de komme med helt konkrete anbefalinger om at stramme op på reguleringen. Bør I ikke lytte til jeres egen vagthund?
“Vi har meldt ud, at vi ikke har planer om indgreb nu. Jeg har selvfølgelig også noteret mig, hvad Det Systemiske Risikoråd har sagt. Og så afventer vi så, hvad de når frem til på det næste møde kort inden sommerferien,” siger Christian Rabjerg.
Nationalbanken siger, at boligskattereformen er altafgørende for, at vi får styr på boligmarkedet, og at reformen bare skal træde i kraft i 2024. Vil I gribe ind med lånestramninger, hvis det igen bliver udskudt på grund af forsinkede ejendomsvurderinger?
“Vi planlægger efter, at det nye vurderingssystem, som er fundamentet under et nyt og mere fornuftigt beskatningsregime på boligområdet, træder i kraft i januar 2024. Og det er klart, at den afdæmpende effekt, som det skatteregime vil have, vil ikke først materialisere sig i priserne i 2024. Det vil de facto blive glidende implementeret i priserne, fordi markedet indstiller sig på et nyt skattesystem,” siger Christian Rabjerg.
Han tilføjer:
“Men jeg deler helt klart analysen af, at det er meget vigtigt, at vi får styr på det vurderingssystem, som ligger under de nye ejendomsvurderinger, sådan så den nye skattemodel kan træde i kraft i 2024. For det vil have en afdæmpende effekt på de boligpriser, som er steget kraftigt, særligt i hovedstaden.”
