Højere udbetalingskrav og krav om afdrag for højt gældsatte boligejere er blandt de tiltag, som bør overvejes for at begrænse sårbarheden over for et senere boligprisfald.
Det skriver Nationalbanken i sin seneste analyse af den finansielle stabilitet, der er blevet publiceret torsdag morgen, hvor banken også afholder pressemøde.
“Der er høj fart på boligmarkedet og det giver anledning til bekymring,” siger Karsten Biltoft, der er chef for bankens afdeling for finansiel stabilitet, på pressemødet.
Banken peger på, at det danske boligmarked har haft fart på siden udbruddet af coronapandemien. Nu begynder der også at være tegn på, at banker og realkreditten tager større chancer med udlån til bolig, mens friværdierne stiger og danskerne bruger den mulighed og de lave renter til at øge deres gældsbyrde.
Og når boligskatteaftalen fra 2017, der skulle bringe boligmarkedet i balance, fordi danskerne kom til at betale skat af den pris, de betaler for en bolig, ikke er på plads endnu, er der brug for at overveje tiltag, der kan dæmpe udviklingen, anfører Nationalbanken.
“De danske boligejeres bruttogæld i forhold til indkomst ligger blandt de højeste i verden, og udlånet til boligejerne er de seneste år steget moderat. Desuden er der visse tegn på øget risikotagning i udlånet,” hedder det torsdag morgen i analysen af den finansielle stabilitet, hvor banken henviser til, at lån til højt gældsatte boligkøbere i 2020 udgjorde en stigende andel af det samlede ny-udlån.
Samtidig noterer banken også, at det danske udbetalingskrav på 5 pct. ved boligkøb er lavt sammenlignet med de øvrige nordiske lande, og at langt de fleste førstegangskøbere faktisk belåner deres nye bolig så meget, som de overhovedet kan. Mange låner for eksempel helt op til loftet på 4 gange husstandsindkomsten.
Den nuværende hastighed på boligmarkedet er højere end op til finanskrisen, skriver Nationalbanken, der samtidig peger på, at de reale ejerlejlighedspriser i København faldt med 35 pct. fra toppen i 2006 til bunden i 2009, hvilket kan have skabt et behov for konsolidering blandt husholdningerne, der bidrog til at dæmpe forbruget og tog farten af den økonomiske aktivitet.
Ifølge Nationalbanken har alle de krav, der er blevet indført siden finanskrisen imidlertid taget noget af udsvingene på boligmarkedet, og bidrager stadig “til at indhegne risikoopbygningen i den aktuelle periode med høj aktivitet på boligmarkedet.”
Aktuelt er mængden af afdragsfri lån igen begyndt at stige, efter at priserne er steget og realkreditten har indført 30 års afdragsfrihed.
“Erfaringerne viser, at låneregler kan bidrage til at begrænse omfanget af risikabel låntagning,” skriver banken og fortsætter:
“Med de hastigt stigende boligpriser og forudsætninger for yderligere prisstigninger er der grund til at se på en stramning af lånereglerne for at begrænse sårbarheden over for et senere boligprisfald.”
“Højere udbetalingskrav og krav om afdrag for højt gældsatte boligejere er blandt de tiltag, som bør overvejes. Det Systemiske Risikoråd forventer på sit næste møde i juni at henstille til regeringen om at iværksætte yderligere tiltag, der kan begrænse den fortsatte risikoopbygning på boligmarkedet.”
