Udenlandsk valuta vælter fortsat ned i Nationalbankens pengekasse på trods af fire rentesænkninger og et stop for salg af statsobligationer.
I februar alene har Nationalbankens direktør Lars Rohde interveneret for 48 mia. kr.
De senest offentliggjorte tal over valutaindstrømningen fra Nationalbanken viser, at fredag den 6. februar - dagen efter Rohde sænkede renten med 0,25 procentpoint til minus 0,75 pct. - voksede valutareserven med 13,3 mia. kr.
"Markedets svar på Rohdes rentesænkninger er, at investorerne sender endnu mere valuta ind over Danmarks grænser. Man kan sige, at markedets svar til Rohde er at sende endnu flere euro i nakken på ham," siger Kai Lindberg, der er underdirektør i Lån & Spar Bank.
Store formuer i spil
Den fortsatte indstrømning af valuta i februar og reviderede tal for januar betyder, at valutareserven er vokset med 177 mia. siden årsskiftet.
"Tallene viser, at valutareserven vokser eksplosivt og mere end forventet. Udviklingen viser, at der er store kræfter bag de her bevægelser i valutareserven, hvor store formuer er i spil mod kronen," siger Kai Lindberg og fortsætter:
"Der er ikke noget, der tyder på, at det lige holder op af sig selv."
Opgørelsen over valutaindstrømningen kaster lys over, at Rohde har svært ved at styre valutaindstrømningen, hvor de seneste tre rentesænkninger i rap har ført til øget valutaindstrømning.
Bange for Rohde
Da Nationalbanken sænkede renten 5. februar for fjerde og foreløbig sidste gang, steg valutaindstrømningen fra 3,6 mia. kr. til 13,3 mia. kr. den efterfølgende dag.
Da Nationalbanken 29. januar sænkede renten for tredje gang, steg valutaindstrømningen fra 7,5 mia. kr. til 15 mia. kr. dagen efter, og da Rohde sænkede renten 22. februar, steg valutaindstrømningen fra 5,5 mia. kr. til 13,2 mia. kr.
"Hver gang Rohde har handlet ved at sænke renten, er indstrømningen af udenlandsk valuta blevet større," siger Kai Lindberg.
Han forklarer udviklingen med, at investorerne er bange for, at Rohde handler på baggrund af negative og skjulte informationer, og af frygt for at presset på kronen er større, end hvad markedet umiddelbart kan se.
”Det er en negativ spiral. Når Rohde handler, bliver markederne bange for, at presset på Nationalbanken og Danmark i virkeligheden er større end forventet, og som investor afdækker man derfor sin risiko. Man kan sige, at rentesænkninger er selvforstærkende i negativ forstand for Rohde," siger Kai Lindberg.
I februar alene har Nationalbankens direktør Lars Rohde interveneret for 48 mia. kr.
De senest offentliggjorte tal over valutaindstrømningen fra Nationalbanken viser, at fredag den 6. februar - dagen efter Rohde sænkede renten med 0,25 procentpoint til minus 0,75 pct. - voksede valutareserven med 13,3 mia. kr.
"Markedets svar på Rohdes rentesænkninger er, at investorerne sender endnu mere valuta ind over Danmarks grænser. Man kan sige, at markedets svar til Rohde er at sende endnu flere euro i nakken på ham," siger Kai Lindberg, der er underdirektør i Lån & Spar Bank.
"Hver gang Rohde har handlet ved at sænke renten, er indstrømningen af udenlandsk valuta blevet større"Kai Lindberg, underdirektør i Lån & Spar Bank
Store formuer i spil
Den fortsatte indstrømning af valuta i februar og reviderede tal for januar betyder, at valutareserven er vokset med 177 mia. siden årsskiftet.
"Tallene viser, at valutareserven vokser eksplosivt og mere end forventet. Udviklingen viser, at der er store kræfter bag de her bevægelser i valutareserven, hvor store formuer er i spil mod kronen," siger Kai Lindberg og fortsætter:
"Der er ikke noget, der tyder på, at det lige holder op af sig selv."
Opgørelsen over valutaindstrømningen kaster lys over, at Rohde har svært ved at styre valutaindstrømningen, hvor de seneste tre rentesænkninger i rap har ført til øget valutaindstrømning.
Bange for Rohde
Da Nationalbanken sænkede renten 5. februar for fjerde og foreløbig sidste gang, steg valutaindstrømningen fra 3,6 mia. kr. til 13,3 mia. kr. den efterfølgende dag.
Da Nationalbanken 29. januar sænkede renten for tredje gang, steg valutaindstrømningen fra 7,5 mia. kr. til 15 mia. kr. dagen efter, og da Rohde sænkede renten 22. februar, steg valutaindstrømningen fra 5,5 mia. kr. til 13,2 mia. kr.
"Hver gang Rohde har handlet ved at sænke renten, er indstrømningen af udenlandsk valuta blevet større," siger Kai Lindberg.
Han forklarer udviklingen med, at investorerne er bange for, at Rohde handler på baggrund af negative og skjulte informationer, og af frygt for at presset på kronen er større, end hvad markedet umiddelbart kan se.
”Det er en negativ spiral. Når Rohde handler, bliver markederne bange for, at presset på Nationalbanken og Danmark i virkeligheden er større end forventet, og som investor afdækker man derfor sin risiko. Man kan sige, at rentesænkninger er selvforstærkende i negativ forstand for Rohde," siger Kai Lindberg.
