ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Dansk eksport har er et trumfkort: Medicin og fødevarer

En stor andel af dansk eksport består af medicin, og det gør den mindre konjunkturfølsom. Arkivfoto: Sebastian Derungs/Reuters/Ritzau Scanpix
En stor andel af dansk eksport består af medicin, og det gør den mindre konjunkturfølsom. Arkivfoto: Sebastian Derungs/Reuters/Ritzau Scanpix
1 Hvor mange penge er der afsat til dansk eksport under coronakrisen?

Den første håndsrækning kom i april med en pakke på 225 mio. kr. I midten af juni blev der kastet en dobbelt så stor redningskrans afsted på 515 mio. kr. Derudover har regeringen etableret en statslig fond på 10 mia. kr., der skal redde nødstedte virksomheder.

2 Hvilke initiativer er der sat i søen?

Som virksomhed kan du nu få gratis og billigere rådgivning fra ambassader og handelsrådgivere. Der er også nedsat et udrykkerhold til små og mellemstore virksomheder med behov for eksporthjælp. Samtidig gives der større tilskud til erhvervsfremstød. Tilskuddene hæves fra 50 pct. til 75 pct. Derudover skal såkaldte genstartteams sikre internationale styrkepositioner, f.eks. på klimaområdet.

3 Hvilke markeder er hårdest ramt?

Et nyt eksportbarometer fra Danske Bank viser, at den især er gal på nærmarkederne: Tyskland og Sverige. En fjerdedel af dansk vareeksport afsættes på de to markeder. Det er derfor skidt nyt. Omvendt står det bedre til med eksporten uden for EU. Den er nærmest uberørt – især båret af en stor medicineksport til USA.

4 Hvad taler for, at eksporten vil klare skærene?

Det er netop sammensætningen af dansk eksport, som er et trumfkort. Mere end 40 pct. af vores eksport består af fødevarer og medicin. Varegrupper, der ikke bliver ramt så hårdt, når konjunkturerne vender. Krisen vil utvivlsomt ramme danske eksportører hårdt, men vi er mere robuste end vores naboer.

5 Hvor hurtigt kan eksporten komme tilbage på niveauet før krisen?

Usikkerheden er historisk stor. Både økonomisk og sundhedsmæssigt. Flere økonomer peger på, at vi endnu har til gode at se det værste for eksporten. Samtidig kan ingen vide sig sikker på, hvordan virussen vil udvikle sig. Får vi en ny smittebølge og en ny runde af nedlukninger, kan det gå værre end antaget. Danske Banks bedste bud er, at eksporten er tilbage engang i 2022.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis