ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Helle Ib: Regeringen må krabbe sig væk fra EU-position

Foto: Socialdemokratiet/Ritzau Scanpix
Foto: Socialdemokratiet/Ritzau Scanpix

Der er talrige eksempler på, at regeringstoppen har forsvaret det danske synspunkt. Såvel statsminister Mette Frederiksen (S) som finansminister Nicolai Wammen (S) har understreget, hvorfor Danmark har indtaget den i nogle kredse udskældte rolle som del af klubben af sparsommelige lande med afvisning af budgetudvidelse og design af krisepakken til nødstedte lande.

Regeringen har haft høj cigarføring som budgetbisse

Statsministeren har tidligere talt om veto, hvis Danmark ikke får sin rabat. Tilbage i februar kaldte finansministeren udsigten til budgetforøgelse “helt ude af proportioner”. Og holdningen til genopretningsfonden kan sammenfattes i mindre tilskud, større lån.

Efter EU-topmødet i slutningen af april understregede Mette Frederiksen, at den “danske position er uændret. Det bør være muligt at lave et budget inden for 1 pct. af bni”, som hun sagde.

Da Finansministeriet i sidste uge offentliggjorde skøn over konsekvenserne af budgetforslaget og bidraget til mulig afvikling af gæld i forbindelse med krisefonden, vakte de store beløb opsigt. 6,7 mia. kr. i årligt ekstrabidrag alene som følge af budgetudvidelsen, fremgik det. Afhængig af opgørelsesmetode er hoppet ikke så stort i de kommende år. Men det synes i nogen tid at have stået klart, at Danmark “styrer mod nederlag”, som Jens Hjarsbech, seniorøkonom i Axcelfuture, og tidligere ambassadør Claus Grube påpeger i et indlæg i Berlingske. Derfor var meldingen fra Wammen da også en anelse mere afdæmpet i forbindelse med skønnet fra Finansministeriet. Der skal ses “grundigt på, om pengene kan bruges mere fornuftigt i EU-budgettet, og om vi kan få bragt regningen ned”, hed det i hans kommentar.

Det sidste kan bl.a. ske via EU-rabatten. Men før en endelig afklaring kan tre ting noteres:

Regeringen har haft høj cigarføring som budgetbisse, men uden voldsomt held indtil nu. Man har givet næring til kritikere, der anser Danmark som usolidarisk og fokuseret på kortsigtede interesser. Og regeringen har – ved at fremhæve de voldsomme tal af de mulige konsekvenser – foræret ikke mindst DF en lejlighed til at skærpe partiets EU-modstand.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis