Statsminister Mette Frederiksen og den danske regering er ifølge et lækket dokument klar til at foretage et markant kursskifte i slaget om EU's budget og genopretningsplan efter coronakrisen.
På et EU-topmøde i næste uge, 19. juni, skal EU's 27 stats- og regeringschefer diskutere unionens omstridte syvårige budget og også Kommissionens forslag om en gigantisk lånefinansieret genopretningsfond til 750 mia. euro eller næsten 5600 mia. kr.
Derfor skal regeringen have et nyt forhandlingsmandat i Folketingets Europaudvalg senest 16. juni.
Og ifølge et internt dokument, som Børsen har set, åbner regeringen for at droppe et centralt ultimativt krav.
“At tro, at vi kunne holde os på 1,00 pct. af bni, er ret naivt
Jan E. Jørgensen (V), EU-ordfører
Regeringen vil ifølge notatet fortsat lægge “afgørende vægt” på kravet om en dansk EU-rabat, men vil ikke længere kæmpe for et budget på allerhøjst 1,00 pct. af bni.
I det interne dokument lyder det, at Danmarks krav skal være et budget “så tæt på 1050 mia. euro som muligt”. Det svarer fortsat til ca. samme niveau som før, men er altså ikke længere et kategorisk krav. To kilder har over for Børsen bekræftet, at regeringen er på vej til at forlade det tidligere budgetkrav.
Ud over budgettet har Kommissionen foreslået at låne 750 mia. euro eller ca. 5600 mia. kr. på finansmarkederne til den store genopretningsfond – med garanti i EU's budget.
De lånte penge skal ifølge forslaget fordeles med 500 mia. i støtte og 250 mia. i lån til EU-landene – og især til de lande i Sydeuropa, der står til at blive hårdest ramt af krisen.
Selvom Danmark sammen med Sverige, Holland og Østrig indtil nu har afvist fælles gæld og også har afvist at dele støtte ud – de vil højst give lån på særlige vilkår – så fremgår det af det interne dokument, at regeringen overvejer ikke længere at kæmpe mod hverken Kommissionens gældsoptagelse eller mod uddeling af støtte.
Her står der, at man vil arbejde for, at “tilskudselementet reduceres”, så der bliver en større andel af lån, end Kommissionen foreslår. Men den totale afvisning af direkte støtte til lande som f.eks. Italien og Spanien ser ud til at kunne blive blødt op.
pct. af bni er det hidtidige danske krav til EU's budget
Finansminister Nicolai Wammen (S) slår fast, at det fortsat er regeringens holdning, at der skal uddeles lån.
“Det, vi kæmper for, sammen med Holland, Sverige og Østrig, er, at man ikke skal have gaveelementet. Andre lande har andre synspunkter. Og så er det den forhandling, vi skal ind i med andre lande,” siger Nicolai Wammen. Regeringen vil “inden for en kort horisont” fremlægge udspil til et nyt forhandlingsmandat, oplyser finansministeren. Han ønsker ikke at gå i detaljer med, hvad regeringen vil foreslå. Men siger: “Det, der fortsat er vigtigt for regeringen, er, at vi ikke får et budget, der er større, end der er brug for.”
Coronakrisen har ifølge Nicolai Wammen “vendt op og ned på hele verdensøkonomien”, og “derfor er det en fundamentalt anderledes situation, vi står i i dag”, siger han med henvisning til det tidligere forhandlingsmandat, som blev vedtaget tilbage i januar.
EU-ordfører Jan E. Jørgensen er tilfreds med, at regeringen nu ændrer signaler.
“Vi er med på, at vi skal være restriktive og ikke bare give los. Men at tro, at vi kunne holde os på 1,00 pct. af bni, er ret naivt,” siger han.
EU-ordfører Jens Rohde (R) vurderer, at “regeringen er ved at forlade sine kategoriske afvisninger”.
“Hvis disse oplysninger (i det lækkede dokument,red.) står til troende, så er der for mig tale om det smukkeste tilbageløb,” siger han.
“Jeg mener, det er den rigtige position og vil give os en forhandlingsposition med langt mere smidighed og perspektiv.”
