Det er ikke nemt at være nogen i coronakrisen. Og da slet ikke de likviditetshungrende virksomheder, der venter på penge, mens underskuddet er livstruende. Derfor tordner erhvervsorganisationerne, at pengene fra de mange støtteordninger skal ud at virke hellere nu end om fem minutter. Imens balancerer Erhvervsstyrelsen på en line, hvor kritikken venter på begge sider: Enten er man for langsom, eller også er man for sløset.
Nu har regeringen sat et vikarstøttet embedsværk til at straksudbetale en del af ordningerne efter devisen “pengene først – kontrollen bagefter.” Fredag kunne der sættes flueben: Alle ansøgninger om lønkompensation, 2,6 mia. kr., var udbetalt. Imens spørger bl.a. eksperter i økonomisk kriminalitet og leverandører af hvidvaskløsninger sig selv: Hvordan kan man nedbringe den svindelregning, som alle forudser?
“Man behøver ikke at hedde Egon Olsen for at se mulighederne
Man behøver ikke at hedde Egon Olsen for at se de kriminelles muligheder i de 300 mia. kr., der skal ud af statskassen hurtigst muligt. Hvad med at ansøge om lønkompensation til medarbejdere, man aldrig har haft? Eller hvorfor ikke lade medarbejdere arbejde løs trods lønkompensation og betale dem sort i porten? Man kan også få udbetalt hjælp uberettiget og – ligesom i momskarrusellerne – lade firmaet gå rabundus, inden myndighederne kontrollerer. Man kan også starte fakturafabrikken og pumpe omsætningen op. Og hvem ved: Måske de organiserede kriminelle kunne lære mere om myndighedernes støtteordninger indefra ved at lade en muldvarp søge ind sammen med de hundredvis af vikarer og dermed få redningspakkernes svar på Svend fra Skat indenfor?
Ét står klart: Mulighederne for svindel med offentlige midler har næppe nogensinde været større. Redningens dilemma vil uanset hvad udløse en svindelregning. Og når kontrollen slækkes, stiger fornuften i at lade de bedste offentlige og private aktører og teknologier stå sammen.
