Højere skatter. Lavere velfærd. Helt nye reformer. Eller et kæmpe årligt milliardunderskud på de offentlige finanser, indtil den ikke går længere.
Det vil være konsekvensen, hvis danskernes pensionsalder ikke må stige højere op end de 70 år i 2040, sådan som De Radikales leder Morten Østergaard har foreslået det i et interview med Jyllands-Posten fredag.
Det viser nye beregninger, som tænketanken Cepos har lavet med de samme regnemetoder, som Finansministeriet bruger i sine fremskrivninger.
“Det vil være meget uhensigtsmæssigt at bryde med det princip. Der er så mange fordele ved at have en indeksering
Michael Svarer, professor og tidl. overvismand
Bundlinjen er, at de offentlige finanser alt andet lige går fra at være overholdbare på lang sigt med 1 pct. af bnp – eller omkring 22 mia. kr. – til at der pludselig mangler 0,8 pct. eller omkring 19 mia. kr. i kassen hvert år på lang sigt.
Altså samlet set et fald på hele 41 mia. kr. og et blødende årligt hul i statskassen i horisonten.
Tidligere overvismand Michael Svarer, professor i økonomi ved Aarhus Universitet, advarer kraftigt imod at slukke den centrale motor fra Velfærdsforliget fra 2005.
Dengang indførte man netop en indeksering af pensionsalderen, så den stiger sammen med danskernes levetid. Uden den indeksering vil gruppen af pensionister vokse sig større og større, og der vil være færre og færre på arbejdsmarkedet til at finansiere dem.
“Det vil være meget uhensigtsmæssigt at bryde med det princip. Der er så mange fordele ved at have en indeksering. Hvis man låser pensionsalderen fast, så får man for det første en stor forskel i, hvor mange år danskerne har på pension, afhængig af hvilket år der står på fødselsattesten. Og for det andet bliver det meget, meget dyrt,” siger Michael Svarer.
Danskernes levetid er faktisk steget endnu hurtigere, end man forventede i 2005. Det betyder, at de generationer, der går på pension nu, har endnu længere tid på pension, end de der gik på pension for 10-15 år siden.
mia. kr. vil der mangle hvert år i statskassen på lang sigt, hvis man fastfryser pensionsalderen i 2040
Alligevel foreslog Venstre i sidste års valgkamp en pensionskommission, der skulle se på, om profilen i indekseringen var for stejl. Men det lå ikke i kortene, at den helt skulle stoppes. S-regeringen nedsætter en kommission til efteråret.
Laver man et fuldt stop i 2040, er der direkte udsigt til et fald i beskæftigelsen på 60.000 personer i 2050 – altså bare ti år efter.
Mads Lundby Hansen, cheføkonom i Cepos, undrer sig.
“Det er en meget markant, underlig og trist melding fra den radikale leder, og det er en af de mest opsigtsvækkende meldinger i dansk politik i mange år. De Radikale har været de mest ivrige fortalere for levetidsindekseringen, og nu vender de 180 grader,” siger Mads Lundby Hansen.
Han fortsætter:
“Vi går fra at have supersunde offentlige finanser, som stort set ingen andre lande har, til at have et betydeligt holdbarhedsproblem på næsten 20 mia. kr, hvis det røde flertal i Folketinget følger denne nye radikale politik.”
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Morten Østergaard på grund af ferie, men R's beskæftigelsesordfører Samira Nawa er ikke bekymret.
Cepos
“Pensionskommissionen skal jo se på, hvad der kan sættes i stedet for. Vi forestiller os ikke, at vi stopper indekseringen uden at sætte noget andet i stedet for. Så præmissen er lidt skæv,” siger Samira Nawa.
Hun har dog ikke et bud på, hvad der kan sættes i stedet for, som samtidig er så tungt, at det kan opveje tabet af 60.000 beskæftigede i 2050.
Troels Lund Poulsen, finansordfører i Venstre, vil afvente kommissionens arbejde, men han understreger, at Venstre ikke vil støtte “uholdbare initiativer, der forværrer de offentlige finanser”.
