Rettelse i første afsnit: Fradraget gælder udgifter op til 900 mio. kr., ikke 50 mio. kr., som først fremgik. De 50 mio. kr. er skatteværdien.
Virksomheder kan i dag fradrage 130 pct. af omkostningerne til forskning og udvikling. Men det gælder kun udgifter op til 900 mio. kr., og Henrik Andersen oplyser, at Vestas investerede knap 2 mia. kr. i forskning og udvikling i Danmark sidste år. Desuden er det kun til og med 2022, at fradraget er 130 pct. Herefter skal det ifølge planerne sættes ned til 108 pct.
Det skyldes politiske aftaler. I 2017 blev det besluttet gradvist at forhøje virksomhedernes fradrag for udgifter til forskning og udvikling fra 100 pct. til 110 pct. i 2026. Men den aftale blev så at sige overhalet af corona: For at sætte gang i økonomien blev det sidste år aftalt midlertidigt at forhøje fradraget til 130 pct. Det er den forhøjelse, der udløber i slutningen af 2022. Medmindre politikerne beslutter noget andet.
Megawind, der er et samarbejde mellem forskellige aktører i vindbranchen, vurderer i en rapport fra maj, at der er brug for mindst 20 testpladser til test af de største vindmøller med højde på op til 400 meter.
Jo, men der er bare ikke nok, mener branchen. De nyeste prototyper er gigantiske, f.eks. præsenterede Vestas i februar en havvindmølle med en rotordiameter på 236 meter. Ifølge udregninger fra Berlingske betyder det, at hver af de møller kommer til at bestryge et areal, der er seks gange større end græstæppet i Parken.
Det kan bl.a. hænge sammen med lokal modstand mod de kæmpestore møller. Vestas forsøger aktuelt at opføre et testcenter med otte møller på op til 270 meters højde ved Lem i Vestjylland, hvilket ifølge Dagbladet Ringkøbing-Skjern møder stor modstand.
