Da aftalen om at opføre verdens to første energiøer blev indgået i 2020, var det med en ren vinderfortælling om, at klimaet ville vinde, vores energiforsyning ville vinde, og at projekterne tilmed skulle være en god forretning for staten. Private investorer stod nemlig klar til at betale gildet, fortalte daværende klimaminister Dan Jørgensen (S).
“Når vi er ret sikre på, at det kan lade sig gøre, er det, fordi vi allerede nu ser, at havvind i to tredjedele af verdens lande laves støttefri,” sagde han i et interview med Børsen.