Danmarkshistoriens største infrastrukturprojekt – to såkaldte energiøer, der skal samle strøm fra en række havvindmølleparker – bliver kun gennemført, hvis private investorer står for finansieringen uden statspenge involveret.
Så klar er beskeden fra klimaminister Dan Jørgensen (S), der i sidste uge præsenterede visionen om, at to nye energiøer på samlet 4 gigawatt (GW) skal være tilsluttet inden 2030. Ministeren har nu modtaget en såkaldt finscreening fra Energistyrelsen og anslår på den baggrund en pris på 75 mia. kr. alene for 2030-ambitionen, mens en yderligere udbygning vil løbe op i et trecifret milliardbeløb.
mio. kr. er et konsortium klar med for bare at forstudere projektet i Nordsøen
“Det her bliver ikke til noget, hvis ikke der er private investorer. Når vi er ret sikre på, at det kan lade sig gøre, er det, fordi vi allerede nu ser, at havvind i to tredjedele af verdens lande laves støttefri. Vi er simpelthen kommet i en situation, hvor havvind kan konkurrere på markedsvilkår,” siger Dan Jørgensen.
“Vi forventer sådan set ikke, at det bliver et problem at finde investorer. Vi forventer, at der bliver konkurrence om at få lov at blive investorer,” tilføjer han.
Et konsortium bestående af Pension Danmark, PFA og Seas-NVE har i samarbejde med Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) budt sig til med i første omgang 400 mio. kr. til alene at lave forstudier og udvikle en energiø i Nordsøen. Målet er så efterfølgende at opføre og drive den milliarddyre energiø, som skal tilkobles havvindmølleparker opført af f.eks. Ørsted eller Vattenfall.
“Konsortiet lægger op til, at finansieringen af selve øen kan ske via pensions-og energiselskaber, så det bliver uden statslige midler,” fortæller partner i CIP Michael Hannibal.
Han lægger vægt på, at en energiø åbner for mange nye muligheder for at bruge energien smartere, hvorfor det også kan vise sig at blive en bedre investeringscase end typiske havvindmølleparker.
“Tallet på at opføre det samlede projekt i Nordsøen vil formentlig være i størrelsesordenen 100 mia. kr. Konsortiet ser nu på selve øen, men giver også et klart signal om, at der står investorer klar,” siger Michael Hannibal.
“Konsortiet ser nu på selve øen, men giver også et klart signal om, at der står investorer klar
Michael Hannibal, partner, Copenhagen Infrastructure Partners
Også Ørsted er stærkt interesseret i projekterne. Faktisk står selskabet bag idéen om at lægge den ene energiø på selve Bornholm frem for at opføre en kunstig ø. Og energiøerne er helt nødvendige for at skalere produktionen af vindenergi op i det niveau, der bliver nødvendigt, vurderer Ulrik Stridbæk, chef for energiøkonomi hos Ørsted.
“Om vi byder på et projekt eller ej, afhænger selvfølgelig af de konkrete udbudsbetingelser. Men vi er da overordentligt interesserede,” siger han og tilføjer, at interessen “absolut” også gælder projektet i Nordsøen.
“Det er ikke enten-eller. Det at skalere op er mindst lige så relevant i Nordsøen. På mange måder er forholdene bedre, men afstandene til de lande, hvor strømmen skal bruges, er større. Men det skal ske begge steder,” tilføjer han.
Ørsted vurderer ikke, det er nødvendigt med egentlige subsidier for, at projekterne kan løbe rundt. Men Ulrik Stridbæk mener, der bliver brug for en “risikodeling” i form af en fastprisaftale, hvor staten tjener penge, hvis elprisen ligger over det aftalte, mens der går penge den anden vej, hvis den ligger under.
Professor i energiplanlægning Frede Hvelplund, Aalborg Universitet, peger også på, at systemet for at modtage og distribuere strømmen på land skal forbedres.
“Det er vigtigt, at produktion af strøm fra vindmøller går hånd i hånd med en systematisk politik, som vedrører, hvordan man skal integrere vindstrømmen. Og det gør det ikke lige i øjeblikket,” siger han.
