Det er en af de store og komplicerede aftaler, der er landet på Christiansborg i dag.
Regeringen, DF, S og De Radikale har givet hinanden håndslag på det nye skattesystem for boligejere. Men selv om boligskatten bliver ændret radikalt, bliver systemet ikke meget mindre kompliceret.
Her er Børsens overblik over, hvad boligejerne skal slås med i fremtiden.
Tiden frem til 2021
Det nuværende forlig om boligskat udløber i 2020, så noget skulle der ske. Boligskatterne har været domineret af skattestoppet fra 2001.
Skattestoppet har fastfrosset ejendomsværdiskatten i kroner og øre. Men grundskylden måtte gerne stige, og det har den i den grad også gjort. Grundvurderingerne er tordnet i vejret i mange kommuner, og er kun holdt i skak af et årligt loft på 6-7 pct. for, hvor meget boligejerne skulle betale ekstra.
Med den nye aftale vil alle stigninger i grundskylden blive indefrosset automatisk fra næste år og frem til og med 2020. Så boligejeren skal altså betale det samme som i år.
Men skattegælden tikker altså stille og roligt i vejret i takt med stigninger i grundskylden, og de penge skal boligejeren betale, når han en dag sælger huset.
Tiden fra 2021 og frem
Her bliver det straks mere kompliceret. Men det grundlæggende er, at skattestoppet er væk for nye boligejere.
I 2021 er det nye ejendomsvurderingssystem trådt i kraft, og der er kommet nye, og langt højere vurderinger på langt de fleste danske boliger.
For at undgå et pludseligt skattesmæk sænker regeringen både satsen for ejendomsværdiskatten og den gennemsnitlige grundskyldspromille.
Ejendomsværdiskatten sænkes fra 1 til 0,55 pct., og grundskyldspromillen sænkes, så den i snit falder fra 26 til 16 promille
Dyre boliger får ekstra smæk
Men de dyre boliger får et ekstra smæk. I dag findes der allerede et millionærknæk, hvor boliger, der er vurderet til over 3 mio. kr., skal betale 3 pct. i ejendomsværdiskat af den del af værdien, der ligger over de 3 mio kr.
Det millionærknæk fortsætter, men grænsen bliver hævet, så det rammer huse, der er vurderet til over 7,5 mio. kr.
Og i stedet for de nuværende 3 pct. skal boligejeren betale 1,4 pct. - men altså af en langt højere vurdering.
Hold tungen lige i munden
Men hold tungen lige i munden nu. Der er samtidig indført et forsigtighedsprincip - fordi Skat i den grad skød forkert med det gamle vurderingssystem - så selv om et hus bliver vurderet til 7,5 mio.. kr. skal det kun beskattes af vurderingen minus 20 pct. - altså 6 mio. kr.
Og på samme måde med alle andre huse - beskatningsgrundlaget er 20 pct. lavere end vurderingen.
Derfor er de nye skattesatser for ejendomsværdiskatten reelt ikke 0,55 pct. og 1,4 pct. af vurderingen, men derimod 0,44 pct. og 1,12 pct.
Fire ud af ti står til ekstra smæk
Men det kan godt give højere skatter, end boligejerne betaler i dag. Faktisk står fire ud af ti boligejere til at få ekstra skatteprygl i forhold til i dag, og derfor indfører skatteaftalen i 2021 en permanent skatterabat, som de ramte boligejere kan tage med sig, indtil de sælger boligen - for eksempel på 5000 kr. om året.
Pointen er, at ingen nuværende boligejere må betale mere i samlet boligskat i 2021, end med de nuværende regler.
Kan indefryse både ejendomsværdiskat og grundskyld
Boligejerne kan også indefryse stigningerne på både ejendomsværdiskatten og grundskylden fra 2021 - men det er frivilligt.
Til gengæld er det ikke gratis længere, for selv om de indefrosne stigninger i grundskylden fra 2018 til 2020 får en strafrente på 0 pct., så kræver Skat renter fra 2021 på alt, hvad der derefter indefryses.
De penge skal så først betales, når man sælger sin bolig. Derfor skal de boligejere, der vælger at indefryse de stigende skatter tænke sig godt om og sørge for, at der er formue nok i huset til at betale den stigende skattegæld.
Nye købere? Ingen rabat
Hvad sker der så for de danskere, der først køber en bolig i 2021? De får ingen skatterabat som de gamle ejere. Skattestoppet, som vi har kendt det siden 2001, er de facto afskaffet for dem.
Regeringen, DF, S og De Radikale har givet hinanden håndslag på det nye skattesystem for boligejere. Men selv om boligskatten bliver ændret radikalt, bliver systemet ikke meget mindre kompliceret.
Her er Børsens overblik over, hvad boligejerne skal slås med i fremtiden.
Tiden frem til 2021
Det nuværende forlig om boligskat udløber i 2020, så noget skulle der ske. Boligskatterne har været domineret af skattestoppet fra 2001.
Skattestoppet har fastfrosset ejendomsværdiskatten i kroner og øre. Men grundskylden måtte gerne stige, og det har den i den grad også gjort. Grundvurderingerne er tordnet i vejret i mange kommuner, og er kun holdt i skak af et årligt loft på 6-7 pct. for, hvor meget boligejerne skulle betale ekstra.
Med den nye aftale vil alle stigninger i grundskylden blive indefrosset automatisk fra næste år og frem til og med 2020. Så boligejeren skal altså betale det samme som i år.
Men skattegælden tikker altså stille og roligt i vejret i takt med stigninger i grundskylden, og de penge skal boligejeren betale, når han en dag sælger huset.
Tiden fra 2021 og frem
Her bliver det straks mere kompliceret. Men det grundlæggende er, at skattestoppet er væk for nye boligejere.
I 2021 er det nye ejendomsvurderingssystem trådt i kraft, og der er kommet nye, og langt højere vurderinger på langt de fleste danske boliger.
For at undgå et pludseligt skattesmæk sænker regeringen både satsen for ejendomsværdiskatten og den gennemsnitlige grundskyldspromille.
Ejendomsværdiskatten sænkes fra 1 til 0,55 pct., og grundskyldspromillen sænkes, så den i snit falder fra 26 til 16 promille
Dyre boliger får ekstra smæk
Men de dyre boliger får et ekstra smæk. I dag findes der allerede et millionærknæk, hvor boliger, der er vurderet til over 3 mio. kr., skal betale 3 pct. i ejendomsværdiskat af den del af værdien, der ligger over de 3 mio kr.
Det millionærknæk fortsætter, men grænsen bliver hævet, så det rammer huse, der er vurderet til over 7,5 mio. kr.
Og i stedet for de nuværende 3 pct. skal boligejeren betale 1,4 pct. - men altså af en langt højere vurdering.
Hold tungen lige i munden
Men hold tungen lige i munden nu. Der er samtidig indført et forsigtighedsprincip - fordi Skat i den grad skød forkert med det gamle vurderingssystem - så selv om et hus bliver vurderet til 7,5 mio.. kr. skal det kun beskattes af vurderingen minus 20 pct. - altså 6 mio. kr.
Og på samme måde med alle andre huse - beskatningsgrundlaget er 20 pct. lavere end vurderingen.
Derfor er de nye skattesatser for ejendomsværdiskatten reelt ikke 0,55 pct. og 1,4 pct. af vurderingen, men derimod 0,44 pct. og 1,12 pct.
Fire ud af ti står til ekstra smæk
Men det kan godt give højere skatter, end boligejerne betaler i dag. Faktisk står fire ud af ti boligejere til at få ekstra skatteprygl i forhold til i dag, og derfor indfører skatteaftalen i 2021 en permanent skatterabat, som de ramte boligejere kan tage med sig, indtil de sælger boligen - for eksempel på 5000 kr. om året.
Pointen er, at ingen nuværende boligejere må betale mere i samlet boligskat i 2021, end med de nuværende regler.
Kan indefryse både ejendomsværdiskat og grundskyld
Boligejerne kan også indefryse stigningerne på både ejendomsværdiskatten og grundskylden fra 2021 - men det er frivilligt.
Til gengæld er det ikke gratis længere, for selv om de indefrosne stigninger i grundskylden fra 2018 til 2020 får en strafrente på 0 pct., så kræver Skat renter fra 2021 på alt, hvad der derefter indefryses.
De penge skal så først betales, når man sælger sin bolig. Derfor skal de boligejere, der vælger at indefryse de stigende skatter tænke sig godt om og sørge for, at der er formue nok i huset til at betale den stigende skattegæld.
Nye købere? Ingen rabat
Hvad sker der så for de danskere, der først køber en bolig i 2021? De får ingen skatterabat som de gamle ejere. Skattestoppet, som vi har kendt det siden 2001, er de facto afskaffet for dem.
