ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Alle boligejere får tvangsfrosset grundskylden i tre år

Opdateret kl 16.33 -Flere og flere brikker falder på plads i den boligskatteaftale, som efter alt at dømme bliver præsenteret senere i dag.

Børsen erfarer nu, at aftalen blandt andet vil indefryse stigninger i grundskylden i tre år for alle boligejere, så de ikke skal betale mere i grundskyld i perioden frem til 2020.

De indefrosne stigninger skal dog betales senere.

Politik
Husejere på Frederiksberg og Gentofte betaler regningen for ny boligaftale
Samtidig vil VLAK-regeringen og oppositionen bruge det økonomiske råderum til at finansiere en ny boligskattepakke.

Strafrente på nul procent

Boligejerne får dermed ikke som tidligere skrevet mulighed for at fravælge indefrysning af stigninger i grundskylden.

Den obligatoriske indefrysning kommer til at gælde årene 2018, 2019 og 2020. Da der er tale om en tvungen indefrysning bliver den strafrente, man skal betale for den udskudte skat, på nul pct. Men skatten skal betales den dag, boligen sælges.

Penge
Boligmarkedet drager et lettelsens suk - skatteaftale skaber ro
Dermed kommer indefrysningen ikke til at koste noget for boligejerne.

Fra 2021 bliver det muligt for boligejerne at sige nej til at få indefrosset sin grundskyldsskat.

Lige som pensionistordningen

Det bliver en frivillig ordning, hvor man altså kan udsætte betalingen af grundskyld, men så skal man til at betale rente på den af skatten, man udskyder - fuldstændig lige som den ordning, der allerede eksisterer for pensionister, der kan indefryse ejendomsskatter.

Renten på den del af ejendomsskatten, man indefryser, er variabel, men den ligger i 2017 på 1,24 pct.

Det har været fremme, at en del af finansieringen af et boligskattesystem skulle finansieres via en forringelse af rentefradraget.

Den model er ifølge Børsens oplysninger taget helt af bordet. I stedet vil man som nævnt finansiere boligskatteudspillet primært via det økonomiske råderum.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis