Normalt er det en festdag for økonomer, når Finansministeriet frigiver den nyeste version af Økonomisk Redegørelse, som er regeringens status over dansk økonomi.
I dag er ikke en af de dage.
Ganske vist bliver regeringens nye økonomiske prognose præsenteret ved et doorstep for pressen af fungerende finansminister Morten Bødskov (S) omkring frokosttid.
“Regeringens ellers dugfriske prognose reelt allerede forældet før den ramte trykken
Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv
Men Børsen kunne allerede i aftesløfte sløret for indholdet. I forhold til august-prognosen opjusterer Finansministeriet væksten i bnp fra minus 4,5 til nu minus 3,8 pct. i 2020. Og tilsvarende bliver væksten ikke nær så høj som ventet næste år, hvor væksten er nedjusteret fra 4,2 til 2,8 pct.
Men som Finansministeriet også gør opmærksom på i forordet til redegørelsen:
“Prognosen i denne rapport er udarbejdet, før anden bølge af coronapandemien gik ind i den seneste meget alvorlige fase. Derfor afspejler tallene ikke konsekvenserne af den seneste udvikling.”
Og det gør prognosen forældet og lettere ubrugelig fra dag ét, mener Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv.
“Selv om regeringen har skåret en stor luns af deres vækstskøn for næste år, så fremstår prognosen alligevel alt for positiv. Det skyldes primært, at regeringens økonomer ikke har indregnet konsekvenserne af de seneste omfattende restriktioner. Dermed er regeringens ellers dugfriske prognose reelt allerede forældet før den ramte trykken,” siger Tore Stramer.
pct. Sådan lyder regeringens vækstskøn for 2021 nu, men den nye nedlukning er ikke indregnet
Man kan dog godt finde interessant viden i rapporten, hvis man interesserer sig for alt det, der kan ses i bakspejlet, understreger han.
Blandt andet er det nu tredje gang, regeringen opjusterer sine forventninger til væksten i 2020 siden det første dystre skøn på minus 5,3 pct. i maj, da coronaen havde fået fat og samfundet havde været lukket ned et par måneder.
“Rækken af opjusteringer vidner om, at dansk økonomi generelt har overrasket positivt siden genåbningen i det sene forår. Særligt danskernes forbrug har overrasket positivt, mens eksporten samtidig har genvundet noget af det tabte. Det skal vi naturligvis glæde os over, da det betyder at danske økonomi generelt er bedre rustet til at imødegå den seneste kraftige eskalering i smittetallene,” siger Tore Stramer.
I Danske Bank hæfter cheføkonom Las Olsen sig også ved, at 2020 ikke er gået så galt som frygtet. Og det er helt på sin plads at skrue ned for væksthåbet i 2021.
“Det giver god mening med et lavere vækstskøn i det kommende år, når nu vi kan se nye nedlukninger både herhjemme og i udlandet, og den seneste omgang nedlukning i Danmark er ikke engang med i prognosen. Men den lavere vækstrate dækker altså også over, at økonomien ikke er i et så dybt hul alligevel, og så er det heller ikke så oplagt, at væksten skal være meget høj,” siger Las Olsen.
I Økonomisk Redegørelse regner regeringen med en arbejdsløshed på 4 pct. i snit for 2021, og det er kun en anelse højere end i de 3,7 pct., som Danmark lå på før coronakrisen.
“Langt hen ad vejen kan man godt kalde regeringens syn på 2021 for en oprevidering, fordi man simpelt hen ikke længere ser en økonomi, der er trukket kraftigt ned under sit normale niveau, i hvert fald ikke for året som helhed,” siger Las Olsen.
Men igen, de nye restriktioner torpederer tallene, før blækket er blevet tørt.
“Med den nyeste omgang nedlukninger er der klart nok risiko for, at den er for optimistisk. Vi regner med, at det bliver en økonomisk set trist vinter, men at der så igen kommer gang i opsvinget i takt med, at restriktioner bliver lempet, og coronasmitten kommer på tilbagetog, og at vi i 2022 kan være mere eller mindre hele vejen tilbage til en normal økonomi, som vi kendte den før marts i år,” siger Las Olsen.
Tore Stramer venter et massivt økonomisk tilbageslag, hvis nedlukningen forlænges ud over 3. januar, hvor regeringen foreløbig har sat en slutdato.
“De nuværende udvidede restriktioner, der blandt andet tvangslukker restauranter, forlystelsesparker, indkøbscentre, liberale erhverv og fysiske butikker, der ikke handler med fødevarer, rammer ekstremt hårdt. Vores beregninger viser, at restriktionerne berører omtrent 235.000 job, og kan give anledning til et månedligt produktionstab på 8 pct. af bnp,” siger Tore Stramer.
Han tilføjer, at særligt detailhandelen er hårdt ramt, fordi både storcentre og fysiske butikker nu bliver tvangslukket.
“Det vil i sig selv berøre knap 124.000 job, svarende til et månedligt produktionstab på 5 mia. kr. Herefter kommer restauranter og frisører og lignende, hvor henholdsvis 77.700 og 12.600 job er berørt af nedlukningen,” siger Tore Stramer.
Han fortsætter:
“Dansk økonomi har altså foreløbigt fået det gule kort, og kommer der ikke styr på smitten, så bliver det røde kort trukket i starten af det nye år. Der venter simpelthen et massivt økonomisk tilbageslag, hvis de nuværende restriktioner bliver bibeholdt over en længere periode.”
