Det er med udtryk som “fornyet usikkerhed” og “nye bremseklodser”, at fungerende finansminister Morten Bødskov (S) fredag vil præsentere regeringens nye økonomiske redegørelse.
Hvor bnp-væksten for 2021 i august blev forudset til at være 4,2 pct. næste år, ventes den nu at blive 2,8 pct. Til gengæld vurderes bnp-faldet i 2020 at være lidt mindre end i august-redegørelsen. Her ventes nu et minus på 3,8 pct. i stedet for 4,5 pct.
pct. ventes bnp-væksten nu at være i 2021
“Som det ser ud nu, vil vi først i 2022 være på niveauet før krisen og dermed tæt på en normal konjunktur,” konstateres det i indledningen af redegørelsen, som Børsen har læst.
Skønnene er i øvrigt yderst usikre, da Finansministeriet ikke har kunnet tage højde for de nye restriktioner, der blev meldt ud onsdag, og som ventes at sætte stort præg på den økonomiske aktivitet i den kommende tid.
“I dag står vi i anden bølge af corona både i Danmark og landene omkring os. Det er den mest kritiske situation, vi har været i, siden krisen ramte os i marts,” står der i redegørelsen.
Mens vækstskønnet for 2021 har fået et nøk ned, vurderes væksten at fortsætte ind i 2022, hvor der skønnes en bnp-vækst på 3,1 pct.
Beskæftigelsen vurderes i den nye redegørelse at vokse med 15.000 personer næste år efter et fald på 25.000 personer i år – men det er igen med det store forbehold, at skønnet altså er lavet før de nyeste restriktioner.
“Det er den mest kritiske situation, vi har været i, siden krisen ramte os i marts
Økonomisk Redegørelse, december
Torsdag aften har Finansministeriet i øvrigt offentliggjort en oversigt for statens nettofinansieringsbehov, som viser en markant nedjustering på 51 mia. kr. i 2020. Hvor det i august blev vurderet, at staten havde behov for at hente nettofinansiering for 248 mia. kr., er tallet nu 197 mia. kr. For 2021 lyder nettofinansieringsbehovet på 12 mia. kr.
“Ændringerne kan bl.a. tilskrives opdaterede skøn for virksomhedernes anvendelse af mulighederne for at udskyde deres skattebetalinger fra 2020 til 2021, samt udbetalingen af de to sidste ugers feriepenge i 2021,” skriver ministeriet i en pressemeddelelse.
ØMU-gælden vurderes heller ikke at nå et lige så højt niveau, som tidligere vurderet. Nu når den kun op på 43,4 pct. af bnp i 2020 mod tidligere 46,3.
Desuden viser Økonomisk Redegørelse, at Finansministeriets prognoser har ramt helt skævt på vurderingen af boligmarkedet i 2020. Hvor der i maj blev ventet et prisfald på enfamiliehuse på 4,2 pct., blev det i augustvurderingen ændret til et fald på 1,5 pct.
I den nye redegørelse ventes nu en stigning på 3,3 pct. på boligpriserne i 2020.
