Det hører til sjældenhederne, at virksomheder selv beder om at betale mere i afgift. Men det er, hvad klimapartnerskabet for mere end 12.000 danske produktionsvirksomheder, anført af Grundfos-topchef Mads Nipper, gør. Skal Danmark nå sit klimamål, er der brug for en grøn afgiftsreform, mener de.
Og den skal bl.a. indebære, at virksomheder, der i dag ikke betaler for at udlede klimagasser, ligestilles med dem, der gør.
“Vi er formentlig den første sektor nogensinde, der anbefaler at afgiftspålægge os selv. Det tror jeg ikke er sket ret mange steder i verden. Men til gengæld vil vi foreslå lettelser af nogle afgifter, der står i vejen,” siger Mads Nipper.
CO2-afgifter har stået højt på den politiske dagsorden, siden Klimarådet i foråret anbefalede en ensartet afgift stigende til 1500 kr. pr. ton. Det er langt fra de ca. 180 kr., en kvote på et ton CO2 koster i dag, og endnu længere fra de 0 kr., som nogle virksomheder – bl.a. mange af dem i Mads Nippers klimapartnerskab – slipper med.
Natten til mandag blev partierne enige om, at der bør gennemføres en “grøn skattereform”. Men der er ikke enighed om hvordan, ud over at den skal “trække i retning af en mere ensartet CO2-beskatning”.
Og det er også nødvendigt, mener Mads Nipper, der ikke vil lægge sig fast på, hvor høj afgiften skal være.
“Det har jeg simpelthen ikke indsigt til. Men i stedet for at gøre det til en diskussion om, “skal vi eller skal vi ikke”, vil jeg sige: “Vi skal”. Og så lad os diskutere vejen derhen, så vi beskytter danske arbejdspladser, men i virkeligheden også det globale klima, for det er det, vi skal kere os omkring,” siger han.
Mads Nippers anbefaling er en klar melding om, at en afgift er på vej. Men ikke at den indføres brat.
“Jeg tror, at det vil få virksomheder til at knække halsen og sende specielt nogle af de tungere industrier ud af landet,” siger han.
“Men vi skal sige, at vi vil lave en grøn afgiftsomlægning. Og vi har tænkt os at afgiftsbelægge udledninger. Men vi vil til gengæld sikre, at det bliver et neutralt system. Så de afgifter, der kommer ind, går ind i afgiftslettelser på andre områder. Og ikke går ind i normeringer i børnehaver eller andre vigtige ting i samfundet,” pointerer Grundfos-topchefen.
Hvad pengene fra en evt. afgift skal bruges på, er ikke fastlagt i den politiske aftale. Der står, at borgere og virksomheder samlet set ikke skal betale mere i skat. Men hvad det konkret vil sige, skal først forhandles til efteråret.
Ifølge Mads Nipper er det afgørende, at omlægningen bliver økonomisk neutral for erhvervslivet.
“For den enkelte virksomhed skal der være mulighed for, at det er neutralt. Hvis en virksomhedsleder vælger ikke at foretage sig noget, vil vedkommende blive ekstra afgiftsbelagt. Men det kan være enten helt neutralt, eller der kan sågar være en fordel,” siger Mads Nipper.
Hvor sikker er du på, at alle virksomhederne i klimapartnerskabet bakker om denne her vision, som bl.a. indebærer, at de risikerer at skulle betale mere i afgift?
“Det er jeg ret sikker på, at alle ikke vil gøre. Men jeg er ret sikker på, at klart hovedparten vil. Jeg forstår godt, hvis nogle af de virksomheder, der er allermest likviditetspressede, vil sige: “Lad mig være i fred”. Men vi kan ikke vente, til alle ikke har problemer,” siger Mads Nipper.
Klimarådets formand, Peter Møllgaard, glæder sig over meldingen.
“Vores analyse peger på, at prisen gradvist skal stige fra ca. 180 kr. pr. ton på nogle områder til 1500 kr. i 2030 på alle områder. Det er det, der skal til, for at vi på den mest omkostningseffektive måde kommer i mål,” siger han.
