ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Fem spørgsmål: Sådan vil bredt politisk flertal vil reformere afgift

Grundfos-chef

stempler ind i debat om CO2-afgift med en væsentlig betingelse: Provenu skal gå til at lette andre afgifter

Finansminister Nicolai Wammen (S) så glad ud, da han natten mellem søndag og mandag var med til at præsentere en bred klimaaftale. Nu venter et svært arbejde med rent faktisk at strikke en skattereform sammen. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Finansminister Nicolai Wammen (S) så glad ud, da han natten mellem søndag og mandag var med til at præsentere en bred klimaaftale. Nu venter et svært arbejde med rent faktisk at strikke en skattereform sammen. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
1 Hvad er status på klimaforhandlinger i Folketinget?

Natten til mandag indgik et bredt politisk flertal en aftale om bl.a. energier og fjernvarme, der sammen med en tidligere aftale om affald vil reducere Danmarks udledninger med 3,4 mio. ton CO2 i 2030. Aftalen indebærer også fremrykning af en allerede aftalt havvindmøllepark og en fjernelse af afgiften på certificeret overskudsvarme.

2 Hvad er det ift. målet om de 70 pct.?

De 70 pct. er opgjort ift. 1990, og målet svarer til, at der skal reduceres 20 mio. ton ift. i dag. Så der er et stykke vej, selv med den nye aftale.

3 Hvordan skal det så ske?

Det skal politikerne forhandle videre om til efteråret. Det er aftalt, at regeringen skal komme med et oplæg til en såkaldt grøn skattereform. Desuden mangler der at blive forhandlet om de helt store sektorer, når det handler om drivhusgasser: landbrug, transport og den tunge industri.

4 Hvad kan man have imod højere drivhusgasafgift?

En af de helt store bekymringer ved afgifter på drivhusgasudledning er, om energiintensiv industri vil flytte ud af Danmark. De Økonomiske Råd har tidligere forsøgt at regne på, hvad den såkaldte lækageeffekt er, men beregningerne er meget usikre. Det kan koste dyrt, hvis politikerne og eksperterne ikke sammen kan finde det columbusæg, der sikrer, at produktionen ikke flytter.

5 Hvad mener resten af erhvervslivet?

Dansk Industri skriver i en mail til Børsen, at organisationen vil bidrage aktivt til arbejdet med en grøn skattereform. Men DI-direktør Lars Sandahl Sørensen tilføjer også: “Vi skal tage hensyn til de tunge industrier, som ikke uden videre kan begrænse deres udledning af drivhusgasser.” Han erklærer sig enig med både Mads Nipper og flertallet bag den politiske aftale: “Opgaven er at omstille det danske samfund og virksomhederne til en klimaneutral fremtid, uden at vi flytter virksomheder og CO2-udledning til udlandet.”


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis