Det kan også undre. Momsen sender tre-fire gange så mange penge i statskassen som selskabsskatten, og når det nu viser sig, at hver anden virksomhed har fejl i momsen, og det samtidig kun er 2 pct. af alle momsangivelser, der bliver kontrolleret, så er det forståeligt, at Rigsrevisionen ser på området.
Virksomhederne indbetalte 219 mia. kr. i moms i 2019. Der findes godt 450.000 momspligtige virksomheder, som laver 1,4 mio. momsangivelser årligt – og af dem vedrører de 350.000 negativ moms, altså direkte udbetaling fra statskassen til virksomheden.
Ikke nødvendigvis. De fleste sælger dyrere, end de køber, så hovedscenariet er positiv moms. Men for eksempel afregner større virksomheder hver måned, så her kan ét større indkøb rykke balancen. Andre virksomheder har naturlige sæsonudsving.
Dårligt. I en rapport fra april 2020 skriver Rigsrevisionen, at “Skatteministeriets kontrol med, om virksomhederne afregner korrekt moms, har i undersøgelsesperioden været kritisabel”, og at der er “stor risiko” for, at statskassen misser et “væsentligt milliardbeløb”. Statsrevisorerne “påtaler på det skarpeste”, og det er den hårdeste kritik i bogen.
Momsgabet er forskellen mellem de forventede momsindtægter og det beløb, der rent faktisk kommer i kassen. Ifølge en opgørelse fra EU-Kommissionen fra 2017 misser de danske skattemyndigheder knapt 17 mia. kr. om året eller omkring 8 pct. af det samlede momsprovenu.