Når du køber en lampe i butikken, to kopper kaffe på caféen eller tre liter mælk i supermarkedet, betaler du afgift til staten i form af moms. Faktisk er den danske moms på 25 pct. verdens højeste, og det var med til at sikre, at der sidste år trillede astronomiske 219 mia. kr. ned i statskassen. Det er lige så meget som bundskat, topskat og selskabsskat tilsammen – eller over en femtedel af al skat.
“Vi må sige det, som det er: Det er et område med relativt mange fejl
Thomas Hjortenberg, fagdirektør, Skattestyrelsen
Så når momsen sender så mange penge i kassen, må det vel også være et område, der kører snorlige i forhold til, om virksomhederne afregner de rigtige beløb i moms?
Det korte svar er nej.
Det lidt længere svar er, at hver anden danske virksomhed har fejl i sin momsafregning. Kun halvdelen selvangiver altså de korrekte beløb. Og hver tiende virksomhed forsøger bevidst at snyde på momsvægten. Det svarer til omkring 45.000 danske virksomheder.
Det viser en ny rapport fra Skattestyrelsen om virksomhedernes skatter og afgifter.
Rapporten viser også, at fejlprocenten ikke er på vej ned, men tværtimod på vej op. I 2009 havde 40 pct. af virksomhederne fejl i momsangivelsen. I 2015 var det tal steget til 48 pct., altså næsten hver anden.
pct. af virksomhederne har fejl i deres momsangivelse, viser rapport
“Vi må sige det, som det er: Det er et område med relativt mange fejl, og det er vi nødt til at have et stort fokus på,” siger Thomas Hjortenberg, fagdirektør på momsområdet i Skattestyrelsen og øverste chef for 900 medarbejdere, der sætter lup på virksomhedernes moms.
Ifølge rapporten er stigningen i fejlprocenten ikke opstået blandt de virksomheder, der vil snyde i moms, men derimod blandt virksomheder, der bare ikke kan finde ud af at gøre det rigtigt. Andelen af virksomheder, der begår fejl uden at vide det, er steget fra 30 til 39 pct. fra 2009 til 2015, mens snyderne har udgjort en mere stabil andel på mellem 9 og 11 pct. i perioden.
Men rapporten viser også, at den mest typiske fejl er, at der bliver taget momsfradrag på private udgifter i virksomheden. Det udgør 17 pct. af alle fejl. Og manglende dokumentation af købsmoms udgør 7 pct.
Er det ikke netop ting, der burde få alarmklokkerne til at bimle i forhold til, om det er bevidste “går den, så går den”-fejl?
“Vi har en grundig metodik i forhold til, om det er bevidst eller ubevidst. Vores metodeapparat er rimeligt solidt,” siger Thomas Hjortenberg og henviser til, at styrelsens skatterevisorer hvert tredje år har gennemgået 1000 sager og vejet og målt virksomhedernes momsangivelser for at få et helhedsbillede af fejlene.
Jacob Ravn, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv, vurderer, at reglerne de senere år er blevet lettere på nogle områder og sværere på andre. Men samlet set er der mange faldgruber på moms.
“Mange tror, at moms er let. 25 pct. og så er det det. Men der er mange undtagelser, særbestemmelser og skøn, man skal forholde sig til, så det er ikke så let, blandt andet på det grænseoverskridende salg,” siger Jacob Ravn.
Han understreger, at der er flere projekter i gang, der skal gøre et noget gammeldags momsangivelsessystem mere digitalt og samtidigt, blandt andet i EU, hvor man også tygger på en one-stop-shop, så man tilmelder sig ét sted og herfra kan afregne moms i hele EU.
Lars Loftager Jørgensen, momspartner i Deloitte, peger på, at problemerne ofte opstår, når udgifter skal fordeles mellem erhverv og privat. For eksempel på telefoner og internetforbindelser, som både har et privat og et erhvervselement.
