De københavnske boligpriser har haft en vild elevatortur opad de seneste seks år - og priserne er nu nået op i et leje, hvor regeringen begynder at tale om årvågenhed og mulighed for yderligere stramninger.
Det fremgår af regeringens nye rapport til EU, Danmarks Nationale Reformprogram 2018, der er udsendt i dag sammen med det såkaldte Konvergensprogram.
Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) understreger overfor Børsen, at de økonomiske ministerier på Slotsholmen har kikkerten rettet ud over de københavnske tage.
Priserne ser foreløbig ud til at blive ved med at stige i København trods de stramninger, der er lavet. Hvor er vi i dag?
"Vi har taget initiativer det seneste års tid, og vi bliver ved med at holde øje med det, for vi skal sørge for, at der er styr på boligmarkedet. Men jeg har ikke nye trusler i baghånden i dag," siger Simon Emil Ammitzbøll-Bille.
Men har I allerede planer klar, hvis det skulle blive nødvendigt at stramme mere?
"Jeg vil ihvertfald sige, at vi følger det tæt," siger ministeren.
Ifølge rapporten er de generelle prisstigninger hen over landet et godt tegn, fordi det afspejler, at dansk økonomi er i fremgang, og at renten er lav.
De reale boligpriser i Danmark er stadig under niveauet før boligboblen for ti år siden, og både Sverige og Norge har haft større stigninger de senere år.
Men i København og Aarhus er det gået meget stærkere, og her "giver udviklingen i priser på ejerlejligheder anledning til årvågenhed," som regeringen skriver i sin rapport til EU.
Ganske vist kan en stor del af stigningen i København forklares af stor demografisk tilgang til hovedstaden og at stigende indkomster.
Men renten er ultralav, og når den på et tidspunkt stiger igen, så boliglånene bliver dyrere, vil det hive nedad i de meget høje priser - simpelthen fordi færre har råd til at bo i København.
Samtidig er der lavet en boligskattereform, der fra 2021 vil give stigende skatter på de københavnske lejligheder.
Regeringen er allerede gået i gang med at stramme en anelse op.
Blandt andet er viften af lån, som de mest forgældede boligejere kan tage, skrumpet siden nytår, så de bliver tvunget over i mere sikre låntyper. Og der er også indført krav om, at der skal lægges mindst 5 pct. i udbetaling, og at de, der vil have lån med variabel rente, skal kreditvurderes ud fra, om de ville kunne klare et fastforrentet lån.
"Kreditgivningen er således i dag mere restriktiv end under overophedningen i 2000’erne, og i de senere år er en stigende andel af de nyudstedte realkreditlån med fast rente samt afdrag," skriver regeringen.
Men tilføjer:
"Regeringen har tilkendegivet, at den vil fortsætte med at overvåge udviklingen på boligmarkedet nøje og løbende vurdere behovet for yderligere initiativer."
Nationalbanken har den seneste tid erklæret sig bekymret for, at der er ved at opstå en boble i de københavnske boligpriser, som kan briste og give en hård landing.
I Stockholm er priserne det seneste år faldet med 11 pct.
Det fremgår af regeringens nye rapport til EU, Danmarks Nationale Reformprogram 2018, der er udsendt i dag sammen med det såkaldte Konvergensprogram.
Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) understreger overfor Børsen, at de økonomiske ministerier på Slotsholmen har kikkerten rettet ud over de københavnske tage.
Priserne ser foreløbig ud til at blive ved med at stige i København trods de stramninger, der er lavet. Hvor er vi i dag?
"Vi har taget initiativer det seneste års tid, og vi bliver ved med at holde øje med det, for vi skal sørge for, at der er styr på boligmarkedet. Men jeg har ikke nye trusler i baghånden i dag," siger Simon Emil Ammitzbøll-Bille.
Men har I allerede planer klar, hvis det skulle blive nødvendigt at stramme mere?
"Jeg vil ihvertfald sige, at vi følger det tæt," siger ministeren.
Ifølge rapporten er de generelle prisstigninger hen over landet et godt tegn, fordi det afspejler, at dansk økonomi er i fremgang, og at renten er lav.
De reale boligpriser i Danmark er stadig under niveauet før boligboblen for ti år siden, og både Sverige og Norge har haft større stigninger de senere år.
Men i København og Aarhus er det gået meget stærkere, og her "giver udviklingen i priser på ejerlejligheder anledning til årvågenhed," som regeringen skriver i sin rapport til EU.
Ganske vist kan en stor del af stigningen i København forklares af stor demografisk tilgang til hovedstaden og at stigende indkomster.
Men renten er ultralav, og når den på et tidspunkt stiger igen, så boliglånene bliver dyrere, vil det hive nedad i de meget høje priser - simpelthen fordi færre har råd til at bo i København.
Samtidig er der lavet en boligskattereform, der fra 2021 vil give stigende skatter på de københavnske lejligheder.
Regeringen er allerede gået i gang med at stramme en anelse op.
Blandt andet er viften af lån, som de mest forgældede boligejere kan tage, skrumpet siden nytår, så de bliver tvunget over i mere sikre låntyper. Og der er også indført krav om, at der skal lægges mindst 5 pct. i udbetaling, og at de, der vil have lån med variabel rente, skal kreditvurderes ud fra, om de ville kunne klare et fastforrentet lån.
"Kreditgivningen er således i dag mere restriktiv end under overophedningen i 2000’erne, og i de senere år er en stigende andel af de nyudstedte realkreditlån med fast rente samt afdrag," skriver regeringen.
Men tilføjer:
"Regeringen har tilkendegivet, at den vil fortsætte med at overvåge udviklingen på boligmarkedet nøje og løbende vurdere behovet for yderligere initiativer."
Nationalbanken har den seneste tid erklæret sig bekymret for, at der er ved at opstå en boble i de københavnske boligpriser, som kan briste og give en hård landing.
I Stockholm er priserne det seneste år faldet med 11 pct.
