Det er en moppedreng på 91 sider, regeringens nye, økonomiske statusrapport til EU. Men hvis du læser den, så kig nærmere på side 14.
Her er nemlig opskriften på, hvorfor finansminister Kristian Jensen (V) pludselig har flere penge i cigarkassen, som han kan bruge på at sænke skatten og øge de offentlige udgifter frem mod 2025.
Også selv om der er brugt penge en lang række ting som lavere bilafgifter, skattelettelser på finansloven, erhvervspakke og mini-skattereform siden sidste opgørelse i august 2017.
Ifølge regeringens opgørelse var der 32 mia. kr. at gøre godt med, når man måler i forhold til udgifttrykket på 2017 niveau.
Suger penge ud
Erhvervspakken har suget omkring en halv milliard kroner ud af råderummet, mens skattelettelserne på finansloven også trækker en halv milliard.
Og i regeringens lille skattereform fra starten af dette år, hvor skatten blev sat en anelse ned på arbejde og der blev givet et fradrag på pensionsindbetalinger, er der trukket omkring trekvart milliard kroner på råderummet.
Der er også kanaliseret penge fra effektivisering af DSB over i iværksætterinitiativer for 1,25 milliarder kroner.
Så er der plusserne
Men så er der en stribe ting, der gør råderummet større.
Dels ligger der en kvart milliard fra indgrebet i forhold til finansiering af almene boliger, og dels ser samfundsøkonomien for sidste år bare sundere ud end ventet, så det polstrer råderummet med 1,25 mia. kr.
Men den største effekt kommer fra posten, der hedder "indregning af konkrete skøn for PSO-udgifter efter 2022", for her ruller der 2,5 mia. kr. ekstra i kassen.
Når man regner det hele sammen, stiger råderummet frem mod 2025 faktisk til 33 mia. kr. målt op på 2017-udgiftniveauet.
2018-penge
Men vi skriver ikke længere 2017 i kalenderen, og måler man op mod 2018-udgiftniveauet, ligger det nye råderum på 29,5 mia. kr.
Hvis man havde gjort samme øvelse med at sammenligne med 2018-niveauet i august sidste år, ville råderummet frem mod 2025 udgøre 27,5 mia. kr.
Summa summarum - der er rullet 2 mia. kr. ekstra ned i kassen siden august 2017, selv når alle regeringens initiativer i efteråret og i starten af dette år er regnet ind.
Kilde: "Danmarks Konvergensprogram 2018", Økonomi- og Indenrigsministeriet
Her er nemlig opskriften på, hvorfor finansminister Kristian Jensen (V) pludselig har flere penge i cigarkassen, som han kan bruge på at sænke skatten og øge de offentlige udgifter frem mod 2025.
Også selv om der er brugt penge en lang række ting som lavere bilafgifter, skattelettelser på finansloven, erhvervspakke og mini-skattereform siden sidste opgørelse i august 2017.
Ifølge regeringens opgørelse var der 32 mia. kr. at gøre godt med, når man måler i forhold til udgifttrykket på 2017 niveau.
Suger penge ud
Erhvervspakken har suget omkring en halv milliard kroner ud af råderummet, mens skattelettelserne på finansloven også trækker en halv milliard.
Og i regeringens lille skattereform fra starten af dette år, hvor skatten blev sat en anelse ned på arbejde og der blev givet et fradrag på pensionsindbetalinger, er der trukket omkring trekvart milliard kroner på råderummet.
Der er også kanaliseret penge fra effektivisering af DSB over i iværksætterinitiativer for 1,25 milliarder kroner.
Så er der plusserne
Men så er der en stribe ting, der gør råderummet større.
Dels ligger der en kvart milliard fra indgrebet i forhold til finansiering af almene boliger, og dels ser samfundsøkonomien for sidste år bare sundere ud end ventet, så det polstrer råderummet med 1,25 mia. kr.
Men den største effekt kommer fra posten, der hedder "indregning af konkrete skøn for PSO-udgifter efter 2022", for her ruller der 2,5 mia. kr. ekstra i kassen.
Når man regner det hele sammen, stiger råderummet frem mod 2025 faktisk til 33 mia. kr. målt op på 2017-udgiftniveauet.
2018-penge
Men vi skriver ikke længere 2017 i kalenderen, og måler man op mod 2018-udgiftniveauet, ligger det nye råderum på 29,5 mia. kr.
Hvis man havde gjort samme øvelse med at sammenligne med 2018-niveauet i august sidste år, ville råderummet frem mod 2025 udgøre 27,5 mia. kr.
Summa summarum - der er rullet 2 mia. kr. ekstra ned i kassen siden august 2017, selv når alle regeringens initiativer i efteråret og i starten af dette år er regnet ind.
Kilde: "Danmarks Konvergensprogram 2018", Økonomi- og Indenrigsministeriet
