ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Pengene fosser ind i statskassen: Regeringen skød 22 mia for lavt i december

Indtægter og udgifter går stort set i nul. Sådan lød det fra VLAK-regeringen så sent som i december, da regeringen skulle sætte tal på den offentlige saldo i 2017.

Forkert.

Faktisk skød regeringen hele 22,3 mia. kr. for lavt dengang, viser regeringens egen økonomiske rapport til EU, konvergensprogrammet.

Politik
Hov: Regeringens cigarkasse er vokset med 2 mia kr
Nu viser tallene nemlig, at den offentlige saldo går i et plus på 21,5 mia. kr. i stedet for at havne i et minus på 0,8 mia. kr.

Pensionsafkastskatten igen-igen

Med andre ord kommer den offentlige saldo ud af 2017 med et plus på 1 pct. af  bnp.

Og - igen, igen - er det pensionsafkastskatten, regeringen har vurderet for lavt. Det er motorvejen ind i statskassen, for denne gang giver PAL-skatten 14,3 mia. kr. mere, end regeringen havde skudt på i december

Men også aktieindkomstskatten er 3,4 mia. kr. højere, end regeringen havde forventet, og selskabsskatten lægger et ekstra for i statskassen på 1,2 mia. kr. i forhold til regeringens bud for bare fire måneder siden.

Politik
Ekstra milliarder i pengetanken: Derfor har Kristian Jensen større råderum nu
Dertil kommer små nedjusteringer af offentlige investeringer og forbrug, men til gengæld er der kommet 2,5 mia. kr. mindre ind i moms end forventet.

Solid dosis guld

Men alt i alt er der altså tale om en solid dosis ekstra guld i statskassen på 22,3 mia. kr. i forhold til december-skønnet.

Selv om det altså endte lykkeligt med et solidt plus på den offentlige saldo, giver det ikke regeringen lyst til at hæve skønnene for de kommende år.

Faktisk ender den offentlige saldo i et minus på 0,7 pct. både i år og de to næste år, vurderer regeringen. Det svarer til et underskud på omkring 16 mia kr. Først i 2025 lander den offentlige saldo i et stort rundt nul igen, lyder spådommen.

"Trods forventet fremgang i både bnp og beskæftigelse skønnes det offentlige overskud i 2017 således vendt til et underskud i 2018-2019. Det skal primært ses i lyset af, at de volatile indtægter fra pensionsafkastskatten og selskabsskatter skønnes at aftage med ca. 1,7 pct. af bnp fra 2017 til 2019, hvortil kommer faldende statslige indtægter fra aktiviteter i Nordsøen," skriver regeringen i konvergensprogrammet.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis