Det kan de, fordi det ikke er krav i støttepakkerne, at et firmaet skal være under normal drift for at søge eller få udbetalt støttekroner under hjælpepakkerne. Så længe det ikke er en forudsætning, kan også konkursramte og firmaer under rekonstruktion søge og få støtte.
Det gør i første omgang den kurator, der er sat til at forvalte konkursboet. Vedkommende kan så bruge støtten til at igangsætte undersøgelser af, om der er sket problematiske dispositioner, eller til at holde resterne af virksomheden flydende frem mod et muligt salg af aktiverne. Eller pengene kan fordeles til kreditorerne i form af øget dividende.
Ja, eller hos bankerne, som har finansieret driften op til konkursen og måske medvirket til at holde hånden under firmaet længere end ellers. Pengene kan også flyde tilbage til statskassen, i det omfang der er krav fra Gældsstyrelsen eller Lønmodtagernes Garantifond.
Det vides først, når støtteordningerne udløber. Det er kun konkursboer, hvor kurator søger inden udløbet af fristen, der kan komme i betragtning til støtte. Og flere konkursramte firmaer vil givet ikke kunne leve op til betingelserne for at få støtte.
Kuratorerne har også en forpligtelse til at undersøge, om konkursboets ledelse forud for konkursen har ansøgt om og modtaget for meget i støtte under hjælpepakkerne og i givet fald tilbagelevere det for meget modtagne til staten. Det kan eksempelvis være, hvis et firma har modtaget forudbetaling af lønkompensation, men går konkurs, inden lønnen bliver betalt. Det er der allerede eksempler på er sket, selvom kun meget få firmaer er gået konkurs.
