De planer, regeringen har lagt for at nå Danmarks klimamål i 2030, er for en stor dels vedkommende så ukonkrete og usikre, at der er betydelig risiko for ikke at nå det klimamål, der blev fastsat ved lov sidste år: At reducere udledningerne af drivhusgasser med 70 pct. i forhold til 1990.
Det vurderer Klimarådet i en ny rapport, der er den første af sin art, hvor regeringens klimaindsats vurderes efter den historiske klimalov, som et næsten enigt Folketing vedtog sidste år.
“Der er ikke en troværdig vej mod klimamålet i 2030 med den politik, regeringen lægger for dagen
Signe Munk, klimaordfører, SF
“For at vi kan tro på, at man når i mål med 2030-målet, så skal man have lagt planer, strategier, lavet analyser, kommet med udspil og selvfølgelig allerhelst have vedtaget virkemidler, der gør, at vi kan se, at det kan lade sig gøre. Det er ikke nok at pege på tekniske potentialer, også fordi de er forbundet med en hel del usikkerhed,” siger Peter Møllgaard, formand for Klimarådet.
Rapporten vækker opsigt på Christiansborg, hvor SF og Venstre varsler en hasteforespørgsel med klimaminister Dan Jørgensen (S).
“Der er ikke en troværdig vej mod klimamålet i 2030 med den politik, regeringen lægger for dagen,” siger klimaordfører Signe Munk (SF).
Det er særligt én formulering i rådets mere end 100 sider lange rapport, der vækker opsigt:
“Det er Klimarådets vurdering, at regeringens samlede klimaindsats ikke anskueliggør, at klimalovens 70-procentsmål i 2030 nås.”
Det er langtfra bare et hvilket som helst stykke analysearbejde, der er landet på politikernes bord. Med klimaloven fra sidste år har Klimarådet fået til lovbestemt opgave hvert år at vurdere, om regeringen har “anskueliggjort” at 2030-målet nås. Vurderingen danner baggrund for, at Folketinget kan afgøre, om ministeren skal forpligtes til yderligere handling.
For at forstå, at den konklusion er markant, skal man hæfte sig ved begrebet “anskueliggøre.” Det er centralt i klimalovens terminologi. Kan det ikke “anskueliggøres,” at de nationale klimamål nås, skal klimaministeren komme med nye initiativer, der både på kort og lang sigt mindsker udledningerne.
Og så sent som i september fremlagde Dan Jørgensen etklimaprogram, der ifølge regeringen selv netop kunne anskueliggøre, at målet kunne nås med de vedtagne beslutninger og ny teknologi.
Men den vurdering er Klimarådet altså ikke enig i.
mio. ton reduktioner vurderer Klimarådet, at regeringen har fundet
Klimarådet er ellers lidt mere fortrøstningsfuld end regeringen selv i sin bedømmelse af de virkemidler, som faktisk er vedtaget. De vil ifølge Klimarådet reducere udledningerne med 7,2 mio. ton, hvilket er lidt mere, end regeringen selv er nået frem til. Og det skal ses, i forhold til at der samlet set skal findes reduktioner for 20 mio. ton.
“Nu har regeringens plan og tilgang været til eksamen hos Klimarådet, og den er klart blevet dumpet
Tommy Ahlers, klimaordfører, V
“Det er naturligvis et væsentligt skridt. Men det betyder ikke, at vi har klaret en tredjedel af udfordringen, for reduktionerne bliver gradvist sværere at opnå. Regeringen har ikke fremlagt tilstrækkeligt konkrete planer og processer for, hvordan de vil opfylde de sidste to tredjedele af det, der skal til for at nå målet,” siger Peter Møllgaard.
Om bedømmelsen får nogen konsekvenser for regeringen, for klimaministeren eller den førte politik, er op til Folketinget. Signe Munk mener, at den handlepligt, klimaloven indeholder, må træde i kraft.
Venstres klimaordfører, Tommy Ahlers, opfordrer til at indkalde til forhandlinger for at “lægge oven på” de klimaaftaler, der allerede er indgået.
“Nu har regeringens plan og tilgang været til eksamen hos Klimarådet, og den er klart blevet dumpet,” siger han.
De Radikales klimaordfører, Rasmus Helveg, mener, at regeringen er forpligtet til at levere.
“Der er slet ikke noget at spille om. Nu har vi fået Klimarådets ord for, at den er gal. Der er en kæmpe manko. Vi ved, at der skal leveres. Det skal regeringen. Så det gør regeringen selvfølgelig,” siger han.
