Ejendomsinvestorer hiver i bremsen efter ny Arne-skat: “Vi har jo alt andet lige råd til færre investeringer. Pengene kan jo kun bruges én gang”

Mens danskere i titusindvis kan se frem til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet tidligere end hidtil ventet som følge af en ny ret til tidligere pension, kan store danske og udenlandske investorer også se frem til at trække sig længere væk fra at sætte investeringer i danske ejendomme.

Det ser ud til at blive konsekvensen af den nye ret til tidligere pension – den såkaldt Arne-aftale – der blev indgået natten mellem fredag og lørdag.

En af de største ejendomsinvestorer i Danmark er Dades, der har ejendomme for ca. 25 mia. kr. En ny skat, der skal være med til at finansiere tidligere pension, vil få investeringslysten til at falde, lyder advarslen.

“Der er ingen tvivl om, at det her kan lægge en dæmper på vores fremtidige investeringslyst og evne både i nye aktiver og udvikling af eksisterende projekter,” siger Boris Kjeldsen, adm. direktør i Dades.

Han henviser til, at Arne-pensionen betyder, at ejendomsinvestorer fremover skal betale en løbende lagerbeskatning af deres portefølje, hvor de hidtil først er blevet beskattet i forbindelse med et salg.

Den såkaldte lagerskat skal spytte 850 mio. kr. i statskassen årligt fra 2024, og pengene går til at sikre en rettighed til tidligere pension på mellem 1 og 3 år for folk, der har været mellem 42-44 år på arbejdsmarkedet, når de fylder 61 år.

“Vi skal formentlig betale den her skat af ikke realiserede værdistigninger. Så vi har jo alt andet lige råd til færre investeringer. Pengene kan jo kun bruges én gang,” siger Boris Kjeldsen.

Den svenske ejendomsinvestor Heimstaden, der pr. andet kvartal 2020 har 9701 boliger i Danmark og dermed er en af de største udenlandske ejendomsinvestorer i landet, har samme vurdering.

“

Hvis det bedre kan betale sig at investere i andre lande, gør vi da det

Christian Fladeland, investeringsdirektør i Heimstaden

“Vi har seks lande, vi aktuelt investerer i, og Danmark vil være det eneste land med en lagerskat. Vi er fortsat interesserede i at vokse på det danske marked. Men hvis det bedre kan betale sig at investere i andre lande, gør vi da det,” siger Christian Fladeland, investeringsdirektør i Heimstaden.

Den nye ret til tidligere pension faldt på plads natten til lørdag med DF's stemmer. Partiet har løbende været kritisk over for højere skatter for dansk erhvervsliv, men er alligevel gået med til at hæve skatten på ejendomsinvesteringer.

Arne-aftalen betyder også, at bankerne skal betale en ekstra skat på 1,26 mia. kr., ligesom loftet over aktiesparekontoen og investorfradraget bevares på det nuværende niveau, hvor det ellers stod til at stige. Samtidig skal direktørlønninger over 7 mio. kr. ikke længere kunne trækkes fra i virksomheders selskabsskat. Og jobcentrene skal spare 1,3 mia. kr. om året, en besparelse på 10 pct. i forhold til i dag.

Christian Rabjerg, finansordfører i Socialdemokratiet, mener, at regeringen her lukker et skattehul.

“Muligheden for at undgå at betale skat lukker vi for nu. Det er jeg fuldt tilfreds med,” siger han.

Men hvad mener du om, at skatten tvinger investorer til at skrue ned for deres investeringer?

“Vi lukker her en skattefinte, hvor ejendomsspekulanter har kunnet undgå at betale skat. Det er den rigtige måde at gøre det på,” siger han.

I ejendomsinvestoren Barfoed Group er den nye ejendomsavancebeskatning allerede ved at få konsekvenser for et projekt med 1600 boliger i Vollsmose i Odense.

“Helt konkret var vi inde i projektet, men det har vi ikke interesse i længere og trækker os ud. Vi tror faktisk slet ikke på, at det bliver realiseret nu. Det er en klar konsekvens, fordi projektet er en risiko, vi ikke tør løbe nu med skatten,” siger Frederik Barfoed, adm. direktør i Barfoed Group.