ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Hjort efter vækstfuser: Økonomien er på vej frem

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) kommer ikke til at ligge søvnløs i nat, selv om Danmarks Statistik i dag har afsløret elendige tal for den danske vækst i slutningen af sidste år.

Tal, som ellers får økonomer på stribe til at nedjustere deres vækstforventninger til i år.

Politik
2015 blev en vækstfuser - med en ekstra skidt finale
Og tal, der får økonomerne til at stemple Finansministeriets seneste bud på dette års danske vækst, der er sat til 1,9 pct., som værende helt på månen.

Kassemesteren holder fast

Men i et skriftligt svar til Børsen er regeringens kassemester ikke klar til at signalere en lavere vækst i år, når den næste prognose skal laves til maj.

"Jeg har noteret mig dagens tal, som bekræfter, at bnp er vokset med 1,2 procent i forhold til sidste år. Økonomien er altså i fremgang, også selv om væksten ikke helt nåede op på det, som blev skønnet i Økonomisk Redegørelse i december," siger Claus Hjort Frederiksen.

Han fortsætter:

Politik
Danske Bank: Brexit kan udløse recession i Europa
"Jeg lægger vægt på, at afsættet for vækst i de kommende år er til stede. Beskæftigelsen stiger - faktisk var stigningen i 2015 stærkere, end vi ventede - og boligmarkedet er i bedring. Det har sat sit tydelige aftryk på det private forbrug, som steg med 2,1 procent i 2015. Det er den største stigning siden 2006."

Vredet mere og mere skæv

Problemet er bare, at væksten sidste år er vredet mere og mere skæv. Dagens tal opjusterede væksten i andet kvartal sidste år, men nedjusterede væksten i tredje og fjerde kvartal, hvor dansk økonomi samlet set er skrumpet.

Alene af den grund bliver det svært at slå sidste års vækst, fordi startniveauet er lavere efter den elendige afslutning på 2015.

Politik
Økonom: Rohde tegner Guldlok-scenarie af dansk økonomi
Væksten gik i minus med hele 0,6 pct. i tredje kvartal og bed sig kun lige akkurat fast i et miniplus på 0,1 pct. i fjerde kvartal - fordi lagrene voksede.

"Dansk økonomi er i en vækstkrise"

"Dansk økonomi er i en vækstkrise, og der er ingen tegn på, at den er ved at slippe," lød det i morges fra Steen Bocian, cheføkonom i Dansk Erhverv, der tror på en vækst i omegnen af 0,5 til 0,7 pct. i år på grund af den triste finale i 2015.

Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank, understreger, at Hjort er nødt til at komme ud af busken og nedjustere V-regeringens vækstskøn til maj.

"Regeringens prognose om en vækst i år på 1,9 pct. må siges at være helt uladsiggørlig baseret på dagens tal," siger Las Olsen.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis