Det kan blive en økonomisk lussing af de helt store - ikke bare for briterne, men for hele Europa - hvis Storbritannien forlader EU efter folkeafstemningen 23. juni.
Det forudser Danske Banks økonomer, der ser det som en reel risiko, at Europa bliver slået tilbage i recession i kølvandet på et såkaldt 'brexit'.
Kun tre måneder
Der er blot tre måneder til afstemningen, hvor den britiske premierminister David Cameron forsøger at hive et 'ja til EU' i hus, men hvor stærke kræfter, eksempelvis Londons borgmester Boris Johnson og dele af den britiske regering såsom justitsministeren Michael Gove, anbefaler et 'nej'.
Flere britiske meningsmålinger viser dødt løb mellem ja- og nej-siden.
"Nogle gange er der en tendens til at overse Storbritannien. Men det er altså den næststørste økonomi i Europa efter Tyskland. Den er større end både Frankrig og Italien. Og den usikkerhed, der vil blive skabt, hvis virksomhederne pludselig ikke kender det økonomiske miljø, som de skal handle med briterne i, kan blive enorm," siger Mikael Olai Milhøj, økonom i Danske Bank.
Næppe 'business as usual'
Hvis det bliver et britisk nej, har Storbritannien to år til at forhandle fremtiden på plads med resten af EU.
Efter de to år er briterne ude, og dermed stopper aftalerne om det indre marked og så videre, hvis der ikke er en løsning.
Men rammerne efter et britisk EU-exit bliver næppe 'business as usual', vurderer Danske Bank.
"De britiske politkere skal vise, at de respekterer folkets nej, og EU skal samtidig vise, at det ikke er en gratis frokost at forlade EU-samarbejdet. Så hvis det ender med, at adgangen til det britiske marked bliver begrænset, har det stor betydning. De fleste EU-lande har et handelsoverskud med Storbritannien," siger Mikael Olai Milhøj.
Erhvervsliv skal forberede sig
Bjarke Møller, direktør i tænketanken Europa, vurderer i en kronik i Børsen i dag, at de danske eksportvirksomheder allerede nu bør forberede sig på et muligt Brexit, der kan skabe et 'chok' i den europæiske økonomi.
"Man må håbe, at flertallet kommer til fornuft inden juni, men unionsmodstanderne vil udnytte EU-landenes problemer med at få bugt med flygtningekrisen. Man bør ikke undervurdere den suverænitetsbaserede euroskepsis, og flere UK-ministre har siden Thatcher-årene påstået, at EU er en del af problemet frem for en del af løsningen," skriver Bjarke Møller.
Over halvdelen af den britiske eksport går til EU's indre marked, og over halvdelen af de direkte udenlandske investeringer i Storbritannien er fra andre EU-lande.
Kan koste 5 pct. af bnp
En rapport fra revisions- og konsulentgiganten PwC viser, at et 'brexit' kan koste op mod 100 mia. britiske pund eller omkring 5 pct. af bnp frem mod 2020.
Og selv hvis briterne får EFTA-lignende frihandelsaftaler med EU-landene, står et exit til at koste 3 pct. af bnp, viser PwC-rapporten.
Det forudser Danske Banks økonomer, der ser det som en reel risiko, at Europa bliver slået tilbage i recession i kølvandet på et såkaldt 'brexit'.
Læs også: Brexit kan udløse et kostbart chok
"Et britisk nej til EU kan sagtens give et fornyet fald i investeringsaktiviteten, der udløser en direkte recession i England og i resten af Europa," siger Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank.Kun tre måneder