Nationalbank-direktør Lars Rohde har givet sin vækstprognose et ordentligt hug nedad. Bare ikke nok.
Sådan lyder vurderingen fra flere danske økonomer i kølvandet på Nationalbankens nye kvartalsoversigt.
Væksten i år er nedjusteret fra 1,8 til 1,3 pct.
"Det er naturligvis en lav vækst, men den lave vækst i 2016 skyldes i vid udstrækning bnp-udviklingen gennem 2015, og kigger man alene på udviklingen i 2016, så forudsættes ganske pæn vækst i år kvartal for kvartal," siger Steen Bocian, cheføkonom i Dansk Erhverv.
Kræver højeste kvartalsvækst i ni år
"Faktisk svarer det til en gennemsnitlig kvartalsvækst på over 0,5 pct. igennem hele 2016. Det er en meget højere kvartalsvækst end, hvad vi har set gennem de seneste ni år. Nationalbanken er med andre ord rigtigt optimistiske på vores økonomis vegne i år," siger Steen Bocian.
Han har meget svært ved at se væksten blive så høj med afsæt i det massive pres, der ligger på global økonomi netop nu.
Bocian understreger, at Nationalbanken ser væksten som drevet af både det private forbrug, det offentlige forbrug og investeringerne. Det er kun nettoeksporten, der trækker ned i år, ifølge Nationalbankens krystalkugle.
Samtidig tror Rohde og co. på, at beskæftigelsen stiger med 75.000 personer frem mod slutningen af 2018, uden at det vil give noget særligt stærkt lønpres i Danmark - trods meget lav ledighed.
Et Guldlok-scenarie
"Da huspriserne samtidig ventes at stige år for år – uden dog at overophede - så må man sige, at Nationalbanken tegner noget, der kunne minde om et Guldlok-scenarie for dansk økonomi. Der er hverken for varmt eller for koldt," siger Steen Bocian.
Niels Rønholt, seniorøkonom i Jyske Bank, ligger på linje.
"Nedjusteringen af vækstskønnet for 2016 på 0,5 procentpoint er som sådan stor, men den burde efter vores opfattelse have været endnu større. Vi ser ikke lige så lyst på vækstudsigterne, som Nationalbanken gør. Og man må konstatere, at Nationalbanken fortsat hører til optimisterne på dansk økonomi," siger Tore Stramer.
Danske Bank lægger sig under
Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank, understreger, at Danske Banks kommende prognose vil lægge sig noget under Nationalbanken.
"Hvis prognosen skal blive til virkelighed, vil det kræve, at bnp stiger med over 0,5 pct. hvert kvartal gennem hele 2016, og det vil være et kraftigt opsving. I vores seneste prognose har vi en vækst på 1,5 procent i år, men det kommer vi helt givet til at nedjustere," siger Las Olsen.
Han fortsætter:
"Udviklingen i sidste del af 2015 var så skuffende, at det ikke er realistisk at nå så højt op i år. Vi har ikke en ny prognose klar endnu, men den lander formentlig på en bnp-vækst omkring én procent."
Lidt lysere krystalkugle
Han ser dog lidt mere lyst på de kommende år end Steen Bocian.
"Privatforbruget bliver ved med at trække op, takket være stigende realindkomst i husholdningerne. Eksporten svigtede sidste år, men der er stadig nogenlunde vækst på vores vigtigste eksportmarkeder, og det taler for lidt fremgang fra den kant i år. Investeringerne er fortsat små, men kan forhåbentlig og formentlig stige snart, både i erhvervslivet og når det gælder boliginvesteringer," siger Las Olsen.
I DI håber vicedirektør Kent Damsgaard, at Lars Rohde får ret.
"Virksomhedernes salg til udlandet har skuffet væsentligt i anden halvdel af 2015, og det trækker væksten ned. Men trods stor usikkerhed, forventer vi ligesom Nationalbanken, at væksten vil tiltage igennem 2016," siger Kent Damsgaard.