De danske boligejere kan se deres mursten tage pænt på i værdi over de kommende tre år.
Sådan lyder prognosen fra Nationalbanken, der regner med prisstigninger på 3,5 pct. i år, 3,1 pct næste år og 3 pct. i 2018. Dermed vil huspriserne stige langt kraftigere end inflationen.
Men i modsætning til tidligere har Nationalbanken nu nedtonet snakken om overophedning og bobler kraftigt.
"Indikatorerne over forventningerne på boligmarkedet ligger fortsat på et højt niveau i forhold til de forudgående år. Den fortsatte stigning i priserne på ejerboliger skal ses i lyset af det lave renteniveau, den generelle bedring af økonomien samt de fortsat positive forventninger til udviklingen på boligmarkedet," skriver Nationalbanken i sin nye kvartalsoversigt.
Startede stille - tog fart i efteråret
Efter en stille start på 2015 begyndte priserne ellers at stige ret kraftigt igen i efteråret. Priserne på huse steg i tredje kvartal med 0,7 pct. i i forhold til kvartalet før - og i fjerde kvartal nåede stigningstakten op på 1,4 pct.
Når det gælder lejligheder var stigningerne oppe på 2 pct. i fjerde kvartal.
Når boblesnakken alligevel er forstummet i den nyeste kvartalsoversigt, så skyldes det blandt andet at handelsaktiviteten er dykket, så der ligger et stort antal boliger på 'lager'.
"Det lægger et nedadrettet pres på priserne," konstaterer Nationalbanken.
Stramninger overfor boligkøbere
Og der er også sket andre ting på boligmarkedet, som Rohde og co. glæder sig over.
Omkring årsskiftet blev der indført en stribe stramningerne over for boligkøbere.
Dels kræver nye regler, at boligkøberne selv kan lægge mindst 5 pct. af købesummen i udbetaling.
Og dels er der kommet skærpede krav til boligkøbernes økonomi i vækstområder - såsom Aarhus og København, hvor prisstigningerne har været vildest de senere år.
Holder stadig øje med København
"Disse nye retningslinjer kan få indflydelse på boligpriserne," skriver Nationalbanken, der dog stadig holder et vågent øje med prisudviklingen.
"Generelt er det vigtigt at sikre en rolig og balanceret fremgang på boligmarkedet, og i lyset af de lave renter er der fortsat grund til årvågenhed omkring udviklingen i hovedstaden," skriver Nationalbanken.
Sådan lyder prognosen fra Nationalbanken, der regner med prisstigninger på 3,5 pct. i år, 3,1 pct næste år og 3 pct. i 2018. Dermed vil huspriserne stige langt kraftigere end inflationen.
Men i modsætning til tidligere har Nationalbanken nu nedtonet snakken om overophedning og bobler kraftigt.
"Indikatorerne over forventningerne på boligmarkedet ligger fortsat på et højt niveau i forhold til de forudgående år. Den fortsatte stigning i priserne på ejerboliger skal ses i lyset af det lave renteniveau, den generelle bedring af økonomien samt de fortsat positive forventninger til udviklingen på boligmarkedet," skriver Nationalbanken i sin nye kvartalsoversigt.
Startede stille - tog fart i efteråret
Efter en stille start på 2015 begyndte priserne ellers at stige ret kraftigt igen i efteråret. Priserne på huse steg i tredje kvartal med 0,7 pct. i i forhold til kvartalet før - og i fjerde kvartal nåede stigningstakten op på 1,4 pct.
Når det gælder lejligheder var stigningerne oppe på 2 pct. i fjerde kvartal.
Når boblesnakken alligevel er forstummet i den nyeste kvartalsoversigt, så skyldes det blandt andet at handelsaktiviteten er dykket, så der ligger et stort antal boliger på 'lager'.
"Det lægger et nedadrettet pres på priserne," konstaterer Nationalbanken.
Stramninger overfor boligkøbere
Og der er også sket andre ting på boligmarkedet, som Rohde og co. glæder sig over.
Omkring årsskiftet blev der indført en stribe stramningerne over for boligkøbere.
Dels kræver nye regler, at boligkøberne selv kan lægge mindst 5 pct. af købesummen i udbetaling.
Og dels er der kommet skærpede krav til boligkøbernes økonomi i vækstområder - såsom Aarhus og København, hvor prisstigningerne har været vildest de senere år.
Holder stadig øje med København
"Disse nye retningslinjer kan få indflydelse på boligpriserne," skriver Nationalbanken, der dog stadig holder et vågent øje med prisudviklingen.
"Generelt er det vigtigt at sikre en rolig og balanceret fremgang på boligmarkedet, og i lyset af de lave renter er der fortsat grund til årvågenhed omkring udviklingen i hovedstaden," skriver Nationalbanken.
