ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Revisorer forsvarer ekstraregning for coronahjælp: “Man var meget bekymret for, at der ville ske misbrug”

Krav om revisorerklæring

for at få kompensation har kostet staten et trecifret millionbeløb. Det er en politisk beslutning, lyder det fra revisorerne

Arkivfoto: Christian Als/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Christian Als/Ritzau Scanpix

Det var ikke revisorernes ønske, men derimod politikernes, at der skulle være krav om revisorerklæringer for at få adgang til hjælpepakken for faste omkostninger, hvilket nu har betydet en udgift på 215 mio. kr. Det fortæller adm. direktør FSR - danske revisorer, Charlotte Jepsen, som afviser at have lobbyet for kravet.

“Det var faktisk et politisk krav fra begyndelsen. Man var meget bekymret for, at der ville ske misbrug med ordningerne, når man nu åbnede statskassen og sendte så mange mia. i omløb, så det var fra begyndelsen af et politisk ønske, at der skulle være revisorerklæringer,” siger hun og tilføjer:

“Vores bidrag var i den forbindelse at sikre, at revisorerklæringerne blev lavet på en fornuftig måde. Vi trådte til, da vi blev bedt om at hjælpe.”


Når man kigger på de små ansøgninger, kan det godt stikke lidt i øjnene, at ca. halvdelen af kompensationspengene er gået til revisorregningen. Skulle der have været en bagatelgrænse?


“Det er grundlæggende et politisk valg. Jeg forstår udmærket synspunktet, men det er jo i sidste ende et politisk valg, om man ville have en bagatelgrænse eller ej.”


Hvor meget er 215 mio. kr. egentlig for jeres branche? Og hvor meget har I samlet tjent på coronahjælpepakker?


“Jeg kender ikke de eksakte tal for, hvad der har været af honorarer. Men det er min helt klare opfattelse, at revisorbranchen har taget den her opgave på sig med samfundssind, og at vores medlemmer har arbejdet stenhårdt for at hjælpe deres kunder, og også i nogle tilfælde renonceret på honoraret, fordi kunden var presset.”


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis