Den store nye EU-fond med 750 mia. euro til genopretning af Europas økonomi kan blive et dansk eksporteventyr. Det varslede Dansk Industris direktør Lars Sandahl Sørensen for nylig i etinterview med Børsen, og det er også konklusionen i en ny analyse fra Tænketanken Europa.
Men der er et men: For dansk erhvervsliv skal have fat i flere markeder, som ikke hidtil har været de stærkeste, hvis det skal lykkes at få del i milliarderne i krisefonden. Ifølge Tænketanken Europas opgørelse står fire lande – Italien, Spanien, Frankrig og Polen – til at modtage 61 pct. af midlerne i genopretningsfonden. Men de samme fire lande aftager i dag kun ca. 21 pct. af Danmarks eksport til EU-landene.
De største danske eksportmarkeder, Tyskland, Sverige og Holland, står til gengæld kun til at modtage ca. 10 pct. af fondens midler, men aftager 59 pct. af den danske eksport til EU-landene.
“Det kommer til at kræve benarbejde, og det bliver vigtigt at få politikere og myndigheder i tale
Lykke Friis, direktør, Tænketanken Europa
“Det betyder, at business as usual ikke er vejen frem,” siger Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa, og tilføjer:
“Hvis vi i Danmark skal have glæde af den vækst og det potentiale, som fonden skaber, så gælder det om at fokusere på nogle andre markeder og lande, end vi er vant til.”
Hun tilføjer, at det naturligvis gælder for virksomheder og eksportfremmeindsats, men “i høj grad også for de politiske kontakter”:
“Det kommer til at kræve benarbejde, og det bliver vigtigt at få politikere og myndigheder i tale, fordi en del af støttemidlerne vil blive brugt i offentlig-private partnerskaber. Der kan også være projekter, som sendes i udbud, og hvor det bliver vigtigt at holde øje med, at reglerne om lige adgang overholdes.”
De fire store modtagerlande hører dog heller ikke til Danmarks nærmeste politiske partnere. Her har den danske regering det seneste år især prioriteret en alliance, der er blevet kendt som “de sparsommelige fire” eller “frugal four” med Sverige, Holland og Østrig, påpeger Lykke Friis.
mia. euro eller knap 5600 mia. kr. skal investeres i EU de kommende år
“Det er jo interessant, at ingen af de lande, der står til at modtage flest EU-midler, figurerer højt på de danske telefonlister så at sige. Det må vi tage bestik af og så arbejde på at få opbygget nye kontakter.”
Risikoen er, at milliarderne til Europas genopbygning flyder andre steder han – og der er ingen garanti for, at det bliver til europæiske virksomheder, siger Friis:
“Så får vi ikke det udbytte, som vi kunne have fået.”
Beslutningen om at etablere den store genopretningsfond er i øjeblikket ved at blive ratificeret i alle 27 EU-lande, og de første udbetalinger skal efter planen begynde senere på året.
I sidste uge valgte den tyske forfatningsdomstol at sætte Tysklands ratifikation på pause, mens den vurderes ved domstolen. Desuden har fire lande, Holland, Polen, Ungarn og Østrig, endnu ikke sat en dato for ratifikation.
Senest 30. april skal de 27 EU-lande indsende deres nationale investeringsplaner til EU-Kommissionen. En række af planerne er dog allerede lagt frem, og der tegner sig ifølge Lykke Friis et billede af, at de “generelt ligger inden for skiven med de målsætninger, der er aftalt om grønne og digitale investeringer.”
Der er dog også lande, som lægger op til at bruge EU-midlerne til at lukke finansieringshuller, siger hun:
“Den tjekkiske og den tyske plan har allerede fået kritik. Og i Belgien vil man bl.a. bygge kultur- og sportsfaciliteter for nogle af pengene, så der er nok nogle ting, der vil blive luget ud her og der.”
Men i processen med at udvikle og godkende planerne står både de nationale regeringer og Kommissionen i et dilemma, hvor de på en gang skal forsøge at få pengene ud at arbejde i en fart og samtidig sikre, at de bruges rigtigt, forklarer direktøren:
“Hvis man bare tømmer skufferne for gamle ufinansierede projekter, får vi jo alle sammen mindre ud af det i sidste ende. Der skal findes en balance, og det bliver ikke let.”
