DI’s Lars Sandahl Sørensen: Danmark henter ekstra eksport for 66 mia. kr. fra de “ubegribeligt store summer” i ny EU-kasse

For dansk erhvervsliv er der mindst 66 mia. kr. at hente i ekstra eksportgevinst, når milliarder af euro snart begynder at strømme ud fra EU-landenes historisk store fælles hjælpekasse, der efter recessionen skal skabe fornyet vækst i EU.

Buddet på størrelsen af den potentielle danske gevinst kommer fra DI, der selv har afsat et “trecifret millionbeløb sammen med Udenrigsministeriet”, for at danske virksomheder kan få flest mulige ordrer ud af de kommende EU-penge, der tælles i et firecifret milliardbeløb i kroner – 750 mia. euro eller 5587 mia. kr.

“

Vi har brug for hjælp. Det er svært at trænge igennem hos myndighederne i mange lande

Vibeke Svendsen, adm. direktør, Envotherm

“Når jeg ser i min historiebog, er de ord, der falder mig ind, at det er en ny Marshall-hjælp. Det er ekstremt, ubegribeligt store summer efter en ubegribeligt stor europæisk og global krise,” siger DI’s adm. direktør, Lars Sandahl Sørensen, der understreger, at det er “centralt vigtigt, at de historiske summer kickstarter EU, der udfordres af både Asien og USA.”

I Vojens er Envotherm med adm. direktør og partner Vibeke Svendsen i spidsen blandt de mindre virksomheder, der ser frem til med penge fra EU’s nye Marshall-hjælp at kunne få yderligere gang i eksporten. Envotherm sælger anlæg til rensning af procesvand i virksomheder. Hendes håb til EU-milliarderne skyldes, at 37 pct. af milliarderne skal bruges på grøn omstilling i et Europa, hvor “mange opfatter vand som gratis.”

“Vi har brug for hjælp. Det er svært at trænge igennem hos myndighederne i mange lande, hvor man ikke er vant til at betale for vand eller for at få det renset,” siger Vibeke Svendsen. Foruden et enkelt anlæg i Bangladesh har Envotherm eksporteret til Tyskland, Polen, Storbritannien og Sverige, men er slet ikke er inde i f.eks. EU’s Middelhavslande, hvor “de ikke har pengene til at betale” de ca. 25 kr. pr kubikmeter for, at Envotherms anlæg kan rense procesvandet så godt, at det kan genbruges i produktionen.

“Men hvis de vil holde på turisterne, der skal drikke vandet og bade i havet, bliver det nødvendigt for dem,” siger Vibeke Svendsen, der derfor håber på, at der med EU-pengene også følger nye krav til, hvilke former for spildevand der må udledes.

“Det er godt for os, når myndighederne bakker op med regulering,” siger Envotherms direktør, der også har henvendt sig til DI’s kontor i München for at kunne komme igennem til bl.a. tyske brancheforeninger. Hendes budskab er, at “vi skal gå sammen. I Danmark er vi rigtig gode til vand, men vi skal have et fælles udstillingsvindue og vise, vi er stærke.”

Den opfattelse deler DI’s Lars Sandahl Sørensen, der vurderer, at “mange projekter i EU vil blive så enorme, at kun få danske virksomheder selv vil kunne løfte dem. Mit gæt er, at ca. 60 pct. af ordrerne i Danmark fra de mange EU-projekter bliver som underleverandører. Der bliver masser af muligheder for små og mellemstore virksomheder.”

DI har selv placeret en kvinde i Udenrigsministeriet for bl.a. at kunne overvåge en stor mængde udbud og licitationer i de øvrige 26 EU-lande.

Bør Danmark ikke, ligesom tidligere, have særlige attachéer på ambassaderne til at følge disse udbud?

“Det er, hvis jeg må være flabet, en gammeldags tænkemåde. Der er ikke mennesker, der løber rundt på jordens overflade i Rom eller Madrid. Det foregår digitalt. Vi sætter robotter op, der konstant sidder og overvåger alle udbud. Desuden har mange danske virksomheder selv kontorer i disse lande; det er jo Europa, ikke Indien eller et andet fjernt land,” siger Lars Sandahl Sørensen, som understreger, at vurderingen af øget eksport er ud fra “komplicerede beregninger om bl.a. vores naturlige muligheder, og hvor vi er stærke.”