DI-direktør Lars Sandahl Sørensen vil ikke beskyldes for at overdrive. Derfor lægger han “kun” to tredjedele af totalsummen, altså 500 mia. euro, i EU’s genopretningsfond med massive 750 mia. euro til grund for ambitionen om at hente så mange EU-kroner til dansk erhvervsliv, at der over seks år bliver en ekstra eksport for 66 mia. kr. alene på grøn og digital eksport.
“Vi er skeptiske over for, hvad der virkelig kommer ud af arbejdet, så for ikke at blive beskyldt for at overdrive, er vi realistiske,” siger Lars Sandahl Sørensen. Derfor er der heller ikke medregnet større danske markedsandele.
“Der er selvfølgelig en fare for megen nationalisme i andre lande
Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør, DI
Skepsis er han ikke alene om. I en rapport fra denne uge fra tænketanken CEPS, Bruxelles, skriver Jorge Núñez Ferrer, at målene og støtteberettigede tiltag er så vidtfavnende, at “det kan føre til ineffektive programmer, der ikke kan generere det nødvendige afkast til at sikre økonomisk holdbarhed og opfylde de sociale miljømæssige mål.” Ligesom Ferrer peger på, at medlemslandene kommer i klemme mellem at “skulle præsentere ambitiøse programmer og samtidig opnå hurtige resultater for at kunne præsentere milepæle og få støtte.”
Så, Lars Sandahl, tror du på, at ambitionerne kan opfyldes?
“Der er selvfølgelig en fare for megen nationalisme i andre lande, så man anvender pengene til andet, end det de er beregnet til. Vi foreslår derfor et scoreboard, så der konstant er en politisk overvågning i Bruxelles af de nationale genopretningsplaner.”
pct. af EU-pengene skal bruges i 2021 og 2022
Men DI’s direktør tror også, at Next Generation EU – fordi genopretningsfonden er så stor, og den især er fokuseret på grøn omstilling og digital udvikling – vil “få befolkningernes fulde opmærksomhed,” fordi investeringerne skal “kickstarte Europa, ikke bare udfylde alle mulige huller i alle mulige finanslove. Det skal være en reel genstart.”
I eksempelvis Italien ved man, af mafiaen tjener store penge på offentlige kontrakter. Skal EU også have et korruptionspoliti?
“Vi forventer, at EU har nogle særlige greb, der sikrer, at pengene ender det rigtige sted. Pengene ydes med en bestemt intention. Vi er meget optagede af, at det sker, ligesom med andre offentlige midler.” Lars Sandahl Sørensen understreger i øvrigt, at mange af de projekter, der snarest muligt skal i gang i resten af EU, “ikke er raketvidenskab. Både på klimaløsninger og digital infrastruktur har vi i Danmark gennemprøvede løsninger, hvad enten det er fjernvarme, energirenovering eller NemID.”
70 pct. af de 750 mia. euro skal efter planen sendes ud i økonomierne allerede i år og næste år. Resten skal ud inden udgangen af 2023.
