Finansloven for 2020 er på plads: Her bliver skatterne sat op

392179_16_9_large_763.jpg
Politik
Eksklusivt for kunder
02. dec 2019 KL.21:35

null

Efter intense forhandlinger de seneste uger og dage er finansloven for 2020 på plads.

Det fortæller finansminister Nicolai Wammen (S) foran glasdøren til Finansministeriet flankeret af partierne bag aftalen - De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet.

"Danmark har her til aften fået en finanslov," siger Nicolai Wammen.

"Jeg mener, at vi nu kan sætte en ny retning for Danmark, hvor det er velfærd i centrum, og hvor det grønne kommer til at dominere," fortsætter finansministeren og kalder det "en stor aften."

Som en del af finanslovaftalen har regeringen og dens støttepartier oprettet "Danmarks Grønne Fremtidsfond," som får 25 mia. kr. at lege med. Pengene skal investeres i grønne og bæredygtige projekter og ifølge Finansministeriet skabe "grønne arbejdspladser."

En af de store ting på velfærdsområdet er, at de røde partier er blevet enige om at danne rammerne for at indføre minimumsnormeringer på børneområdet frem mod 2025. Det bliver der afsat 500 mio. kr. til i 2020 stigende til 1,6 mia. kr. i 2025. Hvordan den præcise model for minimumsnormeringer skal se ud, vil først blive forhandlet på plads senere.

Psykiatrien får også tildelt 600 mio. kr., oplyser Pernille Skipper, politisk ordfører for Enhedslisten.

Også landets folkeskoler kan se frem til flere penge. De får konkret 275 mio. kr. mere i 2020 stigende til 800 mio. kr. i 2023. Derudover bliver omprioriteringsområdet på kulturområdet afskaffet.

De seneste dage har der været hårde forhandlinger i Finansministeriet. Lørdag blev et forhandlingsmøde aflyst, mens der var forlydender om, at aftalen kunne lande søndag. Det blev ikke til noget, og først mandag aften var finansloven på plads.

"Jeg har skullet forhandle med nogle partier, som har kæmpet som løver for deres mærkesager. Vi har haft det sådan, at det ikke skulle være hurtigt færdigt, men være en god aftale for Danmark," siger Nicolai Wammen.

Arveafgift sættes op

Alle de nye velfærdstiltag skal finansieres bl.a. med en række skattestigninger.

Nicolai Wammen siger, at aftalen blandt andet bliver finansieret af det økonomiske råderum og ved at øge afgiften på generationsskifte for familievirksomheder fra 6 til 15 pct. Det skal spytte 1 mia. kr. ekstra i statskassen. Samtidigt nedsætter regeringen en ekspertgruppe, der skal sikre retssikkerhed for familievirksomhederne i forhold til, hvordan virksomheden skal værdifastsættes, når forretningen skal gå i arv fra en generation til den næste.

Nicolai Wammen slår dog fast, at ekspertgruppens opdrag bliver, at provenuet skal bevares på 1 mia. kr.

Regeringen og dens støttepartier lægger også op til at aflyse den planlagte skattelettelse på arbejdsgiverbetalt mobiltelefon.

Der har også været snak om at lave en ny flyafgift, men den bliver ikke til noget, oplyser Nicolai Wammen. Til gengæld bliver der genindført en registreringsafgift på fly.

Arbejdsgivere slipper for ekstra sygdomsregning

I Socialdemokratiets oprindelige udspil til en finanslov var der lagt op til, at arbejdsgivere skulle betale 500 mio. kr. mere end i dag ved at øge den arbejdsgiverbetalte sygedagpengeperiode fra 30 til 40 dage.

Forslaget har mødt kritik fra blandt andre Dansk Arbejdsgiverforening og SMV Danmark.

Pernille Skipper oplyser i Finansministeriet, at det forslag er pillet ud, så den arbejdsgiverbetalte sygedagpengeperiode fortsætter med at være 30 dage.

Prisen på en pakke cigaretter stiger også fra de nuværende cirka 40 kr. til 60 kr. Prisen ryger dog først op på 60 kr. i 2022 - indtil da stiger prisen til 55 kr.

Aktiesparekonto svæver i det uvisse


Regeringen ønskede også at bevare loftet over aktiesparekontoen på 50.000 kr. Men i finansloven er der sat penge af til at øge loftet fra 50.000 kr. til 100.000 kr.

Det betyder dog ikke, at det rent faktisk kommer til at ske, da der stadig skal være et flertal for det. Da Dansk Folkeparti endnu ikke har sagt ja til, at loftet over aktiesparekontoen skal sættes op, er der endnu ikke et flertal for, at det kommer til at ske.

Kasinoerne går heller ikke fri for at skulle betale mere ind til statskassen. Konkret har partierne bag finansloven besluttet, at afgiftssatsen på væddemål og onlinekasino skal stige fra 20 til 28
pct. af bruttospilleindtægten.

Dyrere forældrekøb


Det skal også være dyrere at lave forældrekøb af en bolig. Konkret vil partierne ændre reglerne, så boliger der er købt med den såkaldte virksomhedsordning ikke kan lejes ud til nærtstående familiemedlemmer. Det betyder ifølge Finansministeriet, at renteudgifter til forældrekøb sidestilles med renteudgifterne via et almindeligt boligkøb.

Nye boligejere bliver også ramt af, at tinglysningsafgiften bliver sat op hvert tredje år. Også afgifterne på råstofmaterialer, bekæmpelsesmidler, spildevand og emballage bliver sat op. Afgiftsstigningerne vil sende 70 mio. kr. mere i statskassen i 2020 stigende til 230 mio. kr. fra 2023 og frem.

Hovedaktionærer, der har anskaffet sig aktier før 19. maj 1993, skal også aflevere flere penge til statskassen. De kan i dag få et nedslag på aktieskatten fra 42 pct. og ned til 31,5 pct. Den regel bliver afskaffet, hvilket kaster 150 mio. kr. mere i statskassen, når det er fuldt indfaset.