Når amerikanerne går i boksen i morgen og sætter kryds ud for Clinton eller Trump, er det samtidig et farvel til USA's præsident igennem otte år, Barack Obama.
Så det er status-tid. Vi tager et tjek på tallene. Og de overrasker.
Stik imod republikanernes retorik om katastrofalt dyr Obamacare og brudte gældslofter, så har Barack Obama nemlig gennemført den strammeste udgiftpolitik i USA i 40 år.
Under Obama har der været minusvækst i det offentlige forbrug - i stærk kontrast til USA under både Jimmy Carter, Ronald Reagan, George Bush Sr, Bill Clinton og George W. Bush.
Faldt med 0,6 pct. om året
Faktisk faldt det offentlige forbrug i USA med 0,6 pct. om året i snit under Obama, mens det steg med 2,1 pct. om året under forgængeren, George W. Bush. Dermed er det offentlige forbrug sænket med 4,6 pct. ialt under Obama.
Det viser en opgørelse, tænketanken Cepos har lavet.
"Det er bemærkelsesværdigt, at Obama har haft minusvækst siden han tiltrådte. Det er faktisk helt modsat hans politiske platform fra valgene i 2008 og 2012. Her lagde han vægt på at øge de offentlige udgifter og den offentlige sektors rolle i økonomien. Det er ikke sket, tværtimod," siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom i Cepos.
Demokrater med stram tegnebog
Han tilføjer, at det også springer i øjnene, at en anden demokratisk præsident, Bill Clinton, leverede en af de laveste stigninger i det offentlige forbrug med 1,5 pct. om året, mens republikanere som Reagan og George W. Bush har åbnet mere op for statskassen med henholdsvis 2,9 og 2,1 pct. om året.
Når Obama har haft en svag udgiftsvækst, skyldes det blandt andet svære arbejdsbetingelser i kongressen, vurderer Cepos-økonomen.
Tre ting gav lav udgiftsvækst
"Når udgiftsvæksten har været så svag under Obama, så handler det om, at kongressen har været sådan sammensat, at det har været svært for ham at øge udgifterne og skatterne. Desuden har 'sequester-mekanismen' også holdt udgiftsvæksten nede. Endvidere har delstaterne haft økonomiske problemer og det har også medvirket til lav udgiftsvækst," siger Mads Lundby Hansen.
Den stramme udgiftpolitik har fået de offentlige underskud til at falde fra 13 pct. af bnp i 2009, hvor Obama overtog et land i krise, til bare 4 pct. af bnp i 2016, hvor der igen er kommet gang i de amerikanske hjul.
Og den stramme kontrol kan have været vækstskabende i sig selv, mener Mads Lundby Hansen.
Også minusvækst i samlede udgifter
"Når underskuddet er lille, kan det medvirke til tillid i familier og virksomheder til at forbruge og investere. Simpelthen fordi man ikke frygter skattestigninger så meget", siger Mads Lundby Hansen
Det offentlige forbrug omfatter ikke overførselsindkomster og offentlige investeringer. Men selv når man ser på de samlede offentlige udgifter, er de faldet under Obama.
Så det er status-tid. Vi tager et tjek på tallene. Og de overrasker.
Stik imod republikanernes retorik om katastrofalt dyr Obamacare og brudte gældslofter, så har Barack Obama nemlig gennemført den strammeste udgiftpolitik i USA i 40 år.
Under Obama har der været minusvækst i det offentlige forbrug - i stærk kontrast til USA under både Jimmy Carter, Ronald Reagan, George Bush Sr, Bill Clinton og George W. Bush.
Faldt med 0,6 pct. om året
Faktisk faldt det offentlige forbrug i USA med 0,6 pct. om året i snit under Obama, mens det steg med 2,1 pct. om året under forgængeren, George W. Bush. Dermed er det offentlige forbrug sænket med 4,6 pct. ialt under Obama.
Det viser en opgørelse, tænketanken Cepos har lavet.
"Det er bemærkelsesværdigt, at Obama har haft minusvækst siden han tiltrådte. Det er faktisk helt modsat hans politiske platform fra valgene i 2008 og 2012. Her lagde han vægt på at øge de offentlige udgifter og den offentlige sektors rolle i økonomien. Det er ikke sket, tværtimod," siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom i Cepos.
Demokrater med stram tegnebog
Han tilføjer, at det også springer i øjnene, at en anden demokratisk præsident, Bill Clinton, leverede en af de laveste stigninger i det offentlige forbrug med 1,5 pct. om året, mens republikanere som Reagan og George W. Bush har åbnet mere op for statskassen med henholdsvis 2,9 og 2,1 pct. om året.
Når Obama har haft en svag udgiftsvækst, skyldes det blandt andet svære arbejdsbetingelser i kongressen, vurderer Cepos-økonomen.
Tre ting gav lav udgiftsvækst
"Når udgiftsvæksten har været så svag under Obama, så handler det om, at kongressen har været sådan sammensat, at det har været svært for ham at øge udgifterne og skatterne. Desuden har 'sequester-mekanismen' også holdt udgiftsvæksten nede. Endvidere har delstaterne haft økonomiske problemer og det har også medvirket til lav udgiftsvækst," siger Mads Lundby Hansen.
Den stramme udgiftpolitik har fået de offentlige underskud til at falde fra 13 pct. af bnp i 2009, hvor Obama overtog et land i krise, til bare 4 pct. af bnp i 2016, hvor der igen er kommet gang i de amerikanske hjul.
Og den stramme kontrol kan have været vækstskabende i sig selv, mener Mads Lundby Hansen.
Også minusvækst i samlede udgifter
"Når underskuddet er lille, kan det medvirke til tillid i familier og virksomheder til at forbruge og investere. Simpelthen fordi man ikke frygter skattestigninger så meget", siger Mads Lundby Hansen
Det offentlige forbrug omfatter ikke overførselsindkomster og offentlige investeringer. Men selv når man ser på de samlede offentlige udgifter, er de faldet under Obama.
