ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Valgguru opjusterer: Trump har nu 33 pct chance for at slå Clinton

Opdateret kl 14.08 -"Orange is NOT the new black."

Sådan lød joken fra præsident Barack Obama i juni med slet skjult henvisning til en tv-serie af næsten samme navn, og med hints til sin egen hudfarve og republikanske Donald Trumps karakteristiske orange hud og hår.

Men lige nu bliver det mere sandsynligt dag for dag, at "orange is the new black".

Politik
Overblik: Trump i vildt comeback - Clinton dykker i svingstater
For to uger siden havde Donald Trump kun 12 pct. chance for at slå Hillary Clinton ved præsidentvalget i USA 8. november. I starten af denne uge var hans chance mere end fordoblet til 29 pct.

Sandsynlighed oppe på 33 pct

Og nu er sandsynligheden for, at Trump tager Det Hvide Hus steget yderligere til 33 pct.

Det er i hvert fald vurderingen en af USA's mest kendte og præcise valgstatistikere, Nate Silver, der kværner meningsmålinger igennem for hjemmesiden fivethirtyeight.com.

Nate Silver spåede i 2008-valget det rigtige udfald i 48 stater - og han ramte alle 50 stater korrekt i 2012-valget.

Så status i dag er altså stadig, at Hillary Clinton er favorit til at indtage Det Hvide Hus. Men status er også, at Trumps chancer banker i vejret blot fem dage før valget på tirsdag.

Politik
Valgguru: Trumps chance for sejr er fordoblet til 29 pct
Ifølge analysesitet Realclearpolitics.com er Hillary Clinton foran med 1,7 pct. i de nationale målinger. Men stat for stat, hvor valget afgøres, er intet afgjort.

Det kræver 270 valgmænd, hvis man vil have skrivebordet i det ovale kontor. Hvor Hillary Clinton for bare et par uger siden havde 262 'ret sikre' valgmænd i stater, hvor hun førte med mindst 5 procentpoint over Donald Trump, er stater som Colorado, Virginia, Pennsylvania og New Hampshire pludselig blevet usikre svingstater.

Nede på 226 sikre valgmænd

Derfor har Clinton i dag kun 226 'sikre' valgmænd i sin lejr.

På samme måde stod Trump kun til 126 sikre valgmænd for en uge siden. Men masser af tidligere svingstater som Texas, Georgia og Indiana er gået Trumps vej, så han nu er oppe på 180 sikre.

Penge
Trumps fremgang skaber uro på markeder i hele verden
Tilbage er der 132 usikre valgmænd i ialt ti svingstater. Her står Donald Trump lige nu til at tage de 70, mens Hillary Clinton har 47.

North Carolina, der ellers har været demokraternes kampplads nummer ét med kæmpe valgbudgetter og prominente besøg fra både Barack Obama og Michelle Obama, ligger uafgjort i et snit af meningsmålinger, som Realclearpolitics har lavet. Så de 15 valgmænd her er umulige at placere.

Mærket af to FBI-bomber

Simpel matematik siger, at hvis Trump skal vinde valget, så skal han vinde alle de svingstater, hvor han i øjeblikket står til små føringer. Han skal også vinde North Carolina. Og så skal han vinde én stat til fra Clinton, for eksempel Colorado, hvor Clintons føring er skrumpet til bare 1,7 pct.

Clinton er i øjeblikket mærket af FBI's beslutning om at grave videre i emailsagen fra tiden som udenrigsminister og af FBI's beslutning om at offentliggøre oplysninger om tidligere præsident Bill Clintons benådning af en eftersøgt forretningsmand, hvis hustru var en stor bidragyder til Demokraterne.

Men Trump var allerede inden de to FBI-bomber begyndt at hale ind på Clinton i målingerne.




Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis