Regeringen har allerede brudt grundloven én gang ved at beordre alle danske mink aflivet uden at have lovhjemmel til det. Og med det lovforslag, fødevareminister Mogens Jensen (S) fremsatte tirsdag, risikerer den at gøre det igen.
Det vurderer flere juridiske eksperter, Børsen har talt med. Årsagen er, at regeringen i lovforslaget lægger op til at erstatte minkavlernes dyr og driftstab, men ikke nødvendigvis bygninger og udstyr.
“Hvis lovforslaget skulle svare til grundloven, skulle de skrive fuldstændig erstatning og overlade det til nogle taksationsmyndigheder, hvad det så er i de konkrete tilfælde,” siger Håkun Djurhuus, advokat og partner i Bech-Bruun.
“Misforholdet mellem delvis erstatning og fuldstændig erstatning vil i ekspropriationstilfælde givetvis føre til, at lovens gyldighed vil blive genstand for retssager, hvor minkavlerne vil stå stærkt,” advarer Håkun Djurhuus.
Jonas Christoffersen, dr.jur. og advokat hos Offersen Christoffersen, er enig i, at grundloven foreskriver fuldstændig erstatning, hvis der vel at mærke er tale om ekspropriation.
Om det rent faktisk ender med et grundlovsbrud, afhænger i høj grad af de politiske forhandlinger, der foregår på Christiansborg i disse dage, påpeger han.
“Der står i lovforslaget, at det ikke kan afvises, at der er tale om ekspropriation. Det er rigtigt, og det er det praktiske problem lige nu: Hvis det ikke afklares politisk, hvordan man giver fuld erstatning, så skal der føres retssager om det i årevis, og det hjælper ikke minkavlerne,” siger han.
Frederik Waage, professor i forfatningsret ved Syddansk Universitet, mener, at indgrebet mod minkavlerne svarer til ekspropriation. Det afgørende er, at avlsdyr også skal aflives:
“Loven tager ikke i tilstrækkelig grad højde for, at de fleste minkavlere efter alt at dømme helt må opgive deres virksomhed. Og når den ikke gør det, har jeg svært ved at se, at der er tale om fuld erstatning. Og grundloven siger, at der skal være fuld erstatning ved ekspropriation,” siger han.
Heller ikke Carsten Munk-Hansen, professor mso ved Aalborg Universitet, er i tvivl om, at det, der sker med minkavlen, er ekspropriation. Men han mener, at regeringen kan have en interesse i at så tvivl om, hvorvidt erhvervet eksproprieres eller ej.
“Selve det at forbyde, at man driver erhvervet – også selvom det kun er midlertidigt – vil som udgangspunkt være ekspropriation med fuld erstatning. Det kan de ikke lovgive sig ud af, for det følger af grundloven,” siger han.
Regeringen havde egentlig tænkt sig, at lovforslaget skulle hastebehandles, hvilket ville have givet mindre tid til at stille spørgsmål og forhandle med de politiske partier.
Rasmus Jarlov (K) siger, at det er nyt for ham, at lovforslaget risikerer at være på kant med grundloven.
“Der er utrolig meget, der ikke har været styr på i det her forløb. Det overrasker mig, at der kan blive ved med at dukke nye ting op. Det er også derfor, vi har sat bremsen i i forhold til den hastelovgivning, regeringen har bedt om. Det er simpelthen ikke forsvarligt at træffe beslutninger, der er så dårligt forberedt,” siger han.
Jonas Christoffersen mener, at regeringen har behandlet sagen meget uhensigtsmæssigt.
“Aflivning af mink har været et issue hele efteråret, og derfor er det også svært at forstå, hvorfor man ikke tidligere har overvejet, hvilken ordning der skulle sættes i værk, hvis det viste sig nødvendigt at aflive alle mink,” siger han.
