Det mener flere eksperter, fordi regeringen i sidste uge beordrede alle mink aflivet, uden at der var lovhjemmel til det.
Regeringen har foreslået at yde “fuld” erstatning for raske dyr uden for de såkaldte risikozoner. Med det menes en erstatning svarende til dyrenes eller produkternes værdi samt driftstab. Men det er her, eksperterne påpeger, at der ikke nævnes noget om udstyr, bygninger, og hvad der ellers måtte miste sin værdi, når et erhverv reelt nedlægges.
Jo, ifølge lovforslaget skal minkavl indtil videre forbydes frem til 2022. Men i praksis er det tvivlsomt, om det er muligt at starte op igen, når alle avlsdyr også slås ihjel, og følgeindustri som f.eks. fodercentraler nedlægges. I et interview med TV Midtvest tirsdag blev fødevareminister Mogens Jensen (S) spurgt, om branchen kan få et comeback uden avlsdyr. “Nej, det kan den ikke,” lød ministerens svar.
Det vil nok blive genstand for megen debat og formentlig også retssager den kommende tid. Kompleksiteten kan illustreres med en sag, Børsen har fået indsigt i, hvor en minkavler anfører, at han for to år siden købte en ny avlsbesætning for 2 mio. kr. Den er blevet parret med hans egne dyr, men de forbedrede gener forventes først at slå igennem om et par år – med bedre og dyrere skind til følge. Hvordan værdisætter man lige det?
Jo, det var den. Skindpriserne har været lave de seneste år, og minkavlerne frygter, at de priser kommer til at danne grundlag for fremtidige erstatninger.
