De hjælpepakker til erhvervslivet, som politikerne er enige om, er så længe om at blive udbetalt til de danske virksomheder, at Dansk Industris adm. direktør, Lars Sandahl Sørensen, nu i skarpe vendinger kritiserer administrationen af ordningerne, som hans organisation ellers har været tæt involveret i at få på plads.
“Der er en desperation i mange virksomheder over, at det, man har besluttet og sagt i offentligheden, ikke finder sted i praksis. Og at man ikke kan regne med de beslutninger, der træffes,” siger DI-direktøren.
Særligt kritisabelt er det ifølge DI, at der endnu ikke er udbetalt støtte til faste omkostninger under en ordning, der blev aftalt tilbage i august. Her gik de danske politikere bort fra generelle hjælpepakker og designede i stedet forskellige ordninger til virksomheder fortsat ramt af restriktioner.
“Der er en desperation i mange virksomheder
Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør, DI
Men ordningen blev først godkendt af EU før jul, og med godkendelsen fulgte et loft over samlet støtte til en enkelt virksomhed på 3 mio. euro (ca. 22 mio. kr.). Det er ifølge Lars Sandahl Sørensen en virkelig lav grænse for mange virksomheder og vil betyde, at støtten ikke batter noget.
Erhvervsministeriet ønsker ikke direkte at kommentere DI's kritik, men henviser til at EU-godkendelsen af den konkrete ordning har taget lang tid.
mio. euro eller ca. 22 mio. kr. er grænsen for støtte til en virksomhed
“Kommissionen har i efteråret ad flere omgange ændret EU's rammebestemmelser for coronastøtte. Det har bl.a. betydet, at vi fra dansk side har måtte forny vores ansøgninger og dialog med Kommissionen, med den konsekvens at Kommissionen først har truffet afgørelse om godkendelse af ordningen i december,” skriver ministeriet.
EU-Kommissionen bekræfter, at statsstøttereglerne blev revideret én gang, 13. oktober. Men det er ikke hele forklaringen på, at det tog lang tid: Den officielle danske ansøgning om godkendelse af ordningen for faste omkostninger blev nemlig først indsendt 9. december og herefter godkendt på 12 dage.
“Kommissionen vurderer og godkender alle coronavirusrelaterede foranstaltninger så hurtigt, det er muligt. Længden af behandlingstiden afhænger af en række faktorer. Herunder hvor kompleks støtteforanstaltningen er,” skriver Kim Jørgensen, kabinetschef for konkurrencekommissær Margrethe Vestager i en mail.
“Især i krisetider er det vigtigt, at vi opretholder, at der er lige vilkår på det indre marked. Vores opgaver er at sikre, at de samme regler gælder i alle medlemslande, og at støtten ydet af medlemsstaterne er målrettet og proportionel,” skriver han.
Kommissionen oplyser i øvrigt, at Danmark med 32 forskellige hjælpeordninger er det EU-land, der har næstflest coronastøttetyper. Kun Italien har flere.
Erhvervsstyrelsen, der står for den praktiske administration af de mange forskellige hjælpepakker, oplyser, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i de fleste perioder siden sommerferien har været ni dage. Nogle ansøgninger har dog krævet længere tid, bl.a. pga. kontrol for at hindre svindel, forklarer styrelsen i et skriftligt svar.
Blandt virksomhederne er der en enorm frustration over ikke at kunne få udbetalt støtte til trods for, at de lever op til kravene, fortæller Lars Sandahl Sørensen. Samtidig skal der fortsat betales regninger og løn til ansatte.
“Det er ikke ordningerne i sig selv. Det er bare fuldstændig til grin, at vi sidder og forhandler nat efter nat og weekend efter weekend for at komme frem til gode løsninger. Og så sker der ikke en pind i måneder efter. Det er det samme som at køre ud til en ildebrand med alle brandbiler og slanger. Og så er der ikke vand i hanerne.”
