Når finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) og skatteminister Karsten Lauritzen (V) til efteråret skal lægge brikkerne til en ny skattereform, så skal de lægges med meget stor forsigtighed.
Hvis tanken er, at skatten skal ned allerede fra næste år, så kræver det nemlig, at man strammer til andre steder, sådan at en ekspansiv finanspolitik ikke blæser økonomien af sporet.
Sådan lyder advarslen fra Danske Bank til regeringen i bankens nye økonomiske prognose.
Besparelser eller skatteforhøjelser
"Regeringen planlægger forhandlinger om skattelettelser i løbet af efteråret, og hvis de skal gennemføres i 2017, bør de være finansierede af besparelser eller af forhøjelser andre steder," siger Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank.
Dermed blander Danske Bank sig i den ophedede debat om det økonomiske råderum, hvor Finansministeriet tidligere har vurderet, at der er 10 mia. kr. i cigarkassen frem mod 2020. Penge, der i princippet kan bruges til højere velfærdsudgifter eller lavere skatter.
De økonomiske vismænd har advaret imod at bruge løs af pengene til skattelettelser, primært fordi der skal være penge nok til at dække stigende flygtningeudgifter og ustabile olieindtægter.
Meget lav ledighed
Danske Bank konstaterer, at beskæftigelsen er steget voldsomt, mens ledigheden er faldet til bare 4,3 pct. Der er en stigende mangel på arbejdskraft, og lønningerne banker i vejret med over 2 pct., og med en inflation i nærheden af nul giver det ekstra købekraft til forbrugerne.
Boligpriserne bliver ved med at stige, og i storbyerne nærmer lejlighedsmarkedet sig så meget en boble, at regeringens risikoeksperter - Det Systemiske Risikoråd - i går varslede, at man skal til at diskutere mulige indgreb.
Det er med det baggrundstæppe, at Danske Bank advarer imod at føre en ekspansiv finanspolitik næste år, hvis der kommer skattelettelser.
Fornuftigt at stramme yderligere op
"Det vil være fornuftigt, hvis finanspolitikken bliver strammet yderligere op, i lyset af den kraftige jobvækst," siger Las Olsen.
Danske Bank har opjusteret sin vækstprognose et lille nøk fra 0,9 til 1,1 pct. i år - og 1,6 pct. næste år.
Det er vel at mærke under den forudsætning, at briterne stemmer ja til at blive i EU i morgen. Hvis de stemmer nej, risikerer Danmark at gå i decideret recession i efteråret, og man skal derudover trække over en trejdedel af væksten fra i vækstskønnet for næste år.
Hvis tanken er, at skatten skal ned allerede fra næste år, så kræver det nemlig, at man strammer til andre steder, sådan at en ekspansiv finanspolitik ikke blæser økonomien af sporet.
Sådan lyder advarslen fra Danske Bank til regeringen i bankens nye økonomiske prognose.
Besparelser eller skatteforhøjelser
"Regeringen planlægger forhandlinger om skattelettelser i løbet af efteråret, og hvis de skal gennemføres i 2017, bør de være finansierede af besparelser eller af forhøjelser andre steder," siger Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank.
Dermed blander Danske Bank sig i den ophedede debat om det økonomiske råderum, hvor Finansministeriet tidligere har vurderet, at der er 10 mia. kr. i cigarkassen frem mod 2020. Penge, der i princippet kan bruges til højere velfærdsudgifter eller lavere skatter.
De økonomiske vismænd har advaret imod at bruge løs af pengene til skattelettelser, primært fordi der skal være penge nok til at dække stigende flygtningeudgifter og ustabile olieindtægter.
Meget lav ledighed
Danske Bank konstaterer, at beskæftigelsen er steget voldsomt, mens ledigheden er faldet til bare 4,3 pct. Der er en stigende mangel på arbejdskraft, og lønningerne banker i vejret med over 2 pct., og med en inflation i nærheden af nul giver det ekstra købekraft til forbrugerne.
Boligpriserne bliver ved med at stige, og i storbyerne nærmer lejlighedsmarkedet sig så meget en boble, at regeringens risikoeksperter - Det Systemiske Risikoråd - i går varslede, at man skal til at diskutere mulige indgreb.
Det er med det baggrundstæppe, at Danske Bank advarer imod at føre en ekspansiv finanspolitik næste år, hvis der kommer skattelettelser.
Fornuftigt at stramme yderligere op
"Det vil være fornuftigt, hvis finanspolitikken bliver strammet yderligere op, i lyset af den kraftige jobvækst," siger Las Olsen.
Danske Bank har opjusteret sin vækstprognose et lille nøk fra 0,9 til 1,1 pct. i år - og 1,6 pct. næste år.
Det er vel at mærke under den forudsætning, at briterne stemmer ja til at blive i EU i morgen. Hvis de stemmer nej, risikerer Danmark at gå i decideret recession i efteråret, og man skal derudover trække over en trejdedel af væksten fra i vækstskønnet for næste år.
