Det seneste år har vi fået både et 2030-mål, en finanslov, der blev kaldt historisk grøn, og en ny klimalov, men der er til gengæld ikke rykket meget ved de næste ti års CO2-udledning.
Det viser en ny fremskrivning fra Energistyrelsen, der forudsiger, at vi med den nuværende indsats kun vil have reduceret drivhusgasudledningen med 44 pct. i 2030. Sidste års fremskrivning viste, at vi stod til at nå 46 pct., mens målet som bekendt er 70 pct.
I S-regeringens første leveår er det altså på papiret gået den forkerte vej med at reducere CO2-udledningen. Årsagen er først og fremmest en ændring af den såkaldte arealudledning, som har vist sig at være for lav i de seneste års fremskrivning, men også transporten og landbruget står til at udlede mere end hidtil antaget.
pct. CO2-reduktion i 2030 vil vi ifølge den nye basisfremskrivning nå uden ny politik
Facit er derfor, at regeringen er kommet 1 mio. ton CO2 længere væk fra at nå 2030-målsætningen.
“Den nye fremskrivning understreger, at vi har en stor opgave foran os. Vi har med de første dele af regeringens klimahandlingsplan, f.eks. affaldsaftalen, taget vigtige skridt på vejen, men vi er langt fra i mål,” udtaler Dan Jørgensen i en mail.
Aftalen om affald, der blev indgået tirsdag, er ikke regnet med. Den ventes at mindske udledningerne med 700.000 ton CO2. Dan Jørgensen påpeger desuden, at der altid er stor usikkerhed forbundet med basisfremskrivningen.
Både Enhedslisten og De Radikale havde gerne set mere og hurtigere handling fra regeringen, der har erklæret at ville gå “forrest i kampen mod klimakrisen.”
“Regeringen har siddet i et år, og det er først nu, vi kommer rigtigt i gang. Det har ikke været prangende. Tværtimod,” siger De Radikales klimaordfører Ruben Kidde.
Den nye fremskrivning lander midt i de politiske forhandlinger om en klimahandlingsplan, hvor regeringen er kommet med udspil, der vil reducere med 2 mio. ton CO2 i 2030. Skal de 70 pct. nås, svarer det til en reduktion på 20 mio. ton.
Professor og medlem af Klimarådet Katherine Richardson kalder derfor den nye fremskrivning et “lille wakeupcall” for politikerne.
“Der har været rigtig meget snak, men når der ikke bliver vedtaget noget, så kommer det jo heller ikke ind i basisberegningen. Det bliver først rigtig interessant, når de står klar med handlingsplanen senere på året,” siger hun.
“Regeringen har siddet i et år, og det er først nu, vi kommer rigtigt i gang
Ruben Kidde (RV), klimaordfører
Ruben Kidde kalder det “bydende nødvendigt” at nå en langt højere reduktion end i regeringens udspil. Konkret kræver De Radikale, at der inden sommer skal træffes beslutning om at lave en grøn skattereform med en CO2-afgift. Og så skal der udtages mere lavbundsjord, mener både Radikale og Enhedslisten.
“Der er ingen, der kommer til at gå fri fra at mærke, at vi skal lave en grøn omstilling af hele vores samfund. Det gælder i høj grad også industrien,” siger Enhedslistens klimaordfører, Mai Villadsen.
Særligt to sektorer stikker ud: Mens udledningerne generelt vil falde, står transportens udledning til at stige frem mod 2030, mens landbrugets udledning står til at være nærmest uændret. Derfor vil de to sektorer også fylde markant mere i Danmarks samlede CO2-udledning i 2030.
“Det er dér, den store reduktion stadig udestår. Der sidder vi stadig og venter på, at regeringen gør et eller andet. Og det bliver da ikke mindre presserende med denne fremskrivning,” siger DF’s klimaordfører, Morten Messerschmidt.
Til gengæld er det lykkedes at få reduceret mere inden for industri- og energisektoren, hvor særligt beslutningen om at droppe kul på Fynsværket trækker i den rigtige retning. Coronakrisen kan dog også få en vis effekt, som endnu ikke kan regnes ind.
