Fangst og lagring af CO2 er udset til at spille en nøglerolle i arbejdet for at nedbringe Danmarks – og resten af verdens – udledninger af drivhusgasser.
Regeringen er klar til at tillade import af indfanget CO2 fra andre lande for at lagre den, og det kan blive et kæmpe erhvervseventyr, fortæller klimaminister Dan Jørgensen (S) i et interview med Børsen.
“Vi har et enormt potentiale, og vi kan formentligt lagre, hvad der svarer til 400-700 gange Danmarks årlige CO2-udledning i vores undergrund. Samtidig har vi nabolande som Tyskland, der har sat bindende klimamål og har brug for at komme af med deres CO2,” siger han og medgiver, at han ikke har fået konkrete indikationer på, hvorvidt eller til hvilken pris nabolande vil søge at få lagret drivhusgassen.
34 store danske selskaber med Haldor Topsøe i spidsen har også anbefalet ministeren at åbne for dansk import af CO2 med henblik på at bruge gassen til produktion af klimavenlige brændstoffer med power-to-x-teknologi (ptx). Projekt Greensand, et konsortium med bl.a. Maersk Drilling og Geus som partnere, har som ambition at kunne tilbyde CO2-lagerkapacitet i feltet Nini Vest fra 2025.
Beslutningen om brug af CO2 i industrien bliver dog skudt til efteråret, hvor regeringen vil levere en samlet strategi for ptx.
Dan Jørgensen fortalte til Børsen i maj, at CO2-fangst allerede fra 2025 skal sikre CO2-reduktioner på ca. 0,4 mio. ton årligt, men det statslige videnscenter Geus peger på, at det vil tage seks til syv år at få gjort danske projekter for CO2-lagring driftsklare.
“Vi går til CO2-fangst med travlhed og regner fortsat med at kunne indfri ambitionen i 2025. Derfor vil vi allerede nu give de incitamenter, der kan sætte gang i udviklingen,” siger Dan Jørgensen bl.a. med henvisning til de 200 mio. kr., regeringen nu sætter af til videre at undersøge, hvor der er potentiale til at lagre CO2 i Danmark.
“Og fra i morgen forhandler vi, hvordan vi gør det lovmæssigt muligt at fange, lagre og importere CO2. Det er essentielt for at få erhvervslivet med.”
Folketinget har gennem klimaaftalen fra 2020 sat 16 mia. kr. af til at støtte udviklingen af dansk CO2-fangst og -lagring samt brug af CO2, og til efteråret skal det forhandles, hvordan pengene specifikt skal bruges.
mio. ton CO2 vil regeringen lagre i 2025
Peter Møllgaard, der er formand i kontrolorganet for regeringens klimapolitik, Klimarådet, er positiv, men understreger, at regeringen har travlt.
“I forhold til lagring mangler vi bl.a. svar på, hvor CO2-lagrene skal placeres, og hvem der skal eje og drive dem, og igen skal de økonomiske rammevilkår fastlægges,” fortæller han.
“Vi kan formentligt lagre, hvad der svarer til 400-700 gange Danmarks årlige CO2-udledning i vores undergrund
Dan Jørgensen, klimaminister, Socialdemokratiet
Hos den grønne tænketank Concito fortæller senioranalytiker Karsten Capion, at der også er brug for at gøre lagring konkurrencedygtig.
“Hvis der f.eks. eksisterer en CO2-afgift, der er dyrere end prisen på at få lagret 1 ton CO2, så skubber det også markedet for at lagre CO2 fra fossile kilder,” fortæller han.
Regeringens udspil peger på, at der i første omgang bliver tale om at lagre CO2 i udtjente oliefelter i Nordsøen. Her er der mulighed for at udvikle lagringskapacitet relativt hurtigt, men det er ifølge beregninger fra Energistyrelsen en relativt dyr løsning. I Nordsøen vil lagring koste 140-500 kr. pr. ton CO2, mens lagring på land skønnes at koste 50-100 kr. pr. ton CO2, og kystnær lagring 90-220 kr.
Ville I fokusere på den dyreste løsning, hvis ikke reduktionerne skulle nås til 2025?
“Næsten uanset hvordan det ender, så vil det lagringssted, der kommer først, også være dyrest, fordi der er udviklingsomkostninger i begyndelsen. Det bliver til gengæld også der, hvor den bedste mulighed for at få del i den støtte, vi allerede har sat penge af til, ligger,” forklarer Dan Jørgensen og tilføjer, at Nordsøen har langt det største lagringspotentiale volumenmæssigt.
